Thailandsk street food på en tankstation: 3 retter til 32 kr.

Frokost på en thailandsk tankstation?

Hvis du rejser i Thailand og gerne vil prøve ægte thailandsk street food, har jeg et overraskende tip til dig: tankstationer. At der ligger lokale spisesteder inde på tankstationer lyder mærkeligt for de fleste danskere. Herhjemme tanker man op, køber måske en hotdog eller en kop kaffe på tanken, og så kører man videre. Det er mere eller mindre det.

Jeg boede 3 år i Thailand. Min kone er thailænder, og vi boede sammen i Rayong, en kystby cirka 3 timer sydøst for Bangkok. Den dag var vi på vej hjem og stoppede ved en PTT-tankstation for at tanke op. Min kone foreslog, at vi spiste frokost der. Thailandske tankstationer er nemlig ikke bare et sted at tanke benzin. Store kæder som PTT er komplette stationer med minimarked, café, restaurant og endda massageklinik. I dag fortæller jeg om de tre thailandske retter, min kone og jeg spiste på restauranten i PTT-tankstationen: braiseret svinekød med ris (khao kha moo), tom yam-nudler og blodsuppe med svinekød (kuay tiew nam tok).

Sådan ser PTT-tankstationen i Rayong ud. Under de røde parasoller står der bænke, og bagved kan man se Seven Eleven, caféen og restaurantbygningen. Det ligner mere et lille indkøbscenter end en tankstation. Da jeg første gang rejste til Thailand, syntes jeg det var helt vildt, men efter 3 år forstod jeg hvorfor det er sådan.

Danske motorvejsrastepladser vs. thailandske tankstationer

Danmark og Thailand har vidt forskellige vejforhold.

Danmark har sine rastepladser langs motorvejene, og Thailand har sine PTT-stationer langs landevejene. Retningen er forskellig, men behovet er det samme overalt: når man kører langt, har man brug for et sted at stoppe, spise noget ordentligt og drikke en kop kaffe.

Stemningen i tankstationens restaurant

Foran restauranten står der rustfri stålborde og stole i rækker. Det er den klassiske stil, man ser i lokale thailandske restauranter – lidt som de metalborde man kender fra pølsevognen derhjemme. Det er halvt indendørs, halvt udendørs, så man sidder med en lille brise, hvilket lyder hyggeligt. Men helt ærligt: midt på dagen i Thailand sveder man bare ved at sidde stille. Aircondition? Glem det. En blæser er luksus. Men min kone foretrækker faktisk den slags pladser. Thailændere vælger ofte at sidde udenfor frem for i et airconditioneret lokale.

Du vælger en nudelpakke, og de tilbereder den for dig

I den ene side af restauranten stod der en hylde fyldt med instant-nudler og friske nudler af alle slags. Man vælger den pakke, man vil have, og køkkenet tilbereder den med diverse ingredienser. I Danmark kan man sammenligne det med at købe en cup noodles og bede om at få den lavet – men her er forskellen markant. I et dansk eller koreansk køkken koger man nudlerne helt færdigt i gryden med krydderi og æg. I Thailand derimod blancherer man nudlerne hurtigt i varmt vand, lægger dem i en skål, hælder bouillon over og topper med kød, grøntsager og koriander. Nudlerne bevarer mere bid, og suppen er klar og let – ikke tyk som den ramen, de fleste kender.

Er det virkelig thailandsk grisefod? Det ligner utroligt meget det, vi kender

Sådan ser thailandsk grisefod ud. Da jeg så det første gang, blev jeg helt paf. Hvad? Er det ikke bare nordisk flæskesteg i forklædning? Det blanke brune skind, kødet der er simret så længe, at det nærmest falder fra benet, og de grønne blade nedenunder. Det kunne sagtens stå i udstillingsvinduet hos en dansk slagter uden at nogen studsede. Man kan se på farven, at det er braiseret længe i sojasovs, og skindet der er blevet gennemsigtigt og gelatiniseret, mindede mig om danske stegt flæsk-traditioner – bare i en helt anden retning.

Når man tænker thailandsk mad, tænker man typisk på tom yam eller pad thai med stærke krydderier og urter. Men khao kha moo er slet ikke i den kategori – det er tættere på kinesisk braiseret svinekød. Retten blev bragt til Thailand af kinesiske immigranter, så den tilhører den østasiatiske sojasovs-tradition. Derfor ligner det så meget det, vi kender fra europæisk simret svinekød.

En portion khao kha moo – den færdige thailandske ris med braiseret svinekød

Sådan ser den færdige khao kha moo ud – thailandsk braiseret svinekød med ris. Min kone bestilte den, og vi delte. Ovenpå risene ligger der rigeligt med langsomt braiseret svinekød, og ovenpå det er der hældt den mørke simresovs. Ved siden af er der kogt pak choi og syltede sennepsblade.

I Danmark serverer man typisk braiseret svinekød som en separat ret med kartofler eller ris ved siden af. Kødet er hovedretten, og tilbehøret følger med. I Thailand derimod lægger man det hele oven på risene som en komplet skål. Simresovsen siver ned i risene og giver hvert korn smag – og det er virkelig vanedannende. Skeen stoppede ikke med at bevæge sig.

Prisen var 60 baht per portion, cirka 12 kr. I Danmark betaler man nemt 100-150 kr. for en lignende ret med braiseret svinekød på en restaurant. Selvfølgelig er portionsstørrelser og udskæringer forskellige, så en direkte sammenligning er svær, men som et komplet måltid med ris er den pris fuldstændig sindssyg. Første gang jeg prøvede khao kha moo var i food courten i Terminal 21 i Bangkok, og allerede dengang blev jeg overrasket over prisen. Tankstationsrestauranten i Rayong var endnu billigere. Jeg købte det også tit på nattemarkedet tæt på vores hjem, og det kostede omtrent det samme alle steder.

Dansk flæskesteg vs. thailandsk khao kha moo – konsistensen er så forskellig

Sådan ser khao kha moo ud tæt på. Jasminris som base, svinekødet ovenpå, syltede sennepsblade på den ene side og kogt pak choi på den anden. Simresovsen ligger som en tynd sø i bunden af tallerkenen.

Når man smager det, er konsistensen markant anderledes end dansk svinekød.

De syltede sennepsblade spiller en overraskende stor rolle. Svinekødet er sødt og fedtholdigt, så det kan hurtigt blive for tungt. Men de syrede blade renser ganen med det samme. Tænk på det som de syltede agurker eller rødkål, man serverer ved siden af flæskesteg for at skære igennem fedtet – præcis samme funktion. Min kone sagde, at uden de syltede blade er khao kha moo ikke komplet.

Tom yam Mama – en verden af thailandsk krydret nudelsuppe

Det her er den tom yam Mama, jeg bestilte – en thailandsk nudelsuppe tilberedt i tom yam-bouillon. Det er resultatet af at vælge en nudelpakke fra hylden og bede køkkenet tilberede den. Mama er Thailands mest populære instant-nudel-mærke – tænk på det som Thailands svar på Knorr-suppe. De koger Mama-nudlerne i tom yam-bouillon og topper med fiskeboller, svinekød, knuste jordnødder, chiliolie, forårsløg og tørrede rejer. I Thailands Seven Elevens kan man også købe en Mama og bede dem tilberede den, men på restauranten er toppingen langt mere generøs.

Helt ærligt – første gang kunne jeg ikke spise en hel portion

Jeg skal være ærlig. De fleste udlændinge kan ikke spise en hel portion af denne nudelsuppe første gang. Det er ikke fordi den er for stærk eller for salt. Det er fordi smagen simpelthen ikke eksisterer i vores køkken, og munden kan ikke kapere det. Citrongræs, galangal og kaffirlimeblade skaber en kombination af syrlig smag og aroma, man aldrig har oplevet i europæisk mad. Den vestlige krydrede smag er baseret på chili og peber, som vi er vant til. Men tom yams krydrethed har en intens syrlighed og urteduft lagt ovenpå. Første gang man smager det, kan man simpelthen ikke afgøre, om man kan lide det eller ej.

Jeg kunne heller ikke fra starten. I løbet af to rejser til Thailand rørte jeg ikke tom yam. Fra mit tredje besøg begyndte jeg forsigtigt at smage en skefuld ad gangen, og da smagen først gik op for mig, blev jeg hooked. Da jeg boede i Rayong, spiste jeg det en til to gange om ugen. Selv nu hvor jeg er tilbage, bestiller jeg Mama tom yam-nudler online, men helt ærligt smager det ikke som den lokale version. Friske urter i den thailandske version kontra tørret krydderi i importpakken – det er bare ikke det samme. Prisen var 50 baht per portion, cirka 10 kr.

Kuay tiew nam tok – den dybe smag af thailandsk blodsuppe med nudler

Det her bestilte min kone: kuay tiew nam tok, en thailandsk nudelsuppe med svinekød og koaguleret blod som base i bouillonen. Den mørke farve er voldsom at se på, ikke? Svineblodet giver suppen den tykke konsistens og dybe brune farve. "Nam tok" betyder "vandfald" på thai, og når man ser bouillonens farve, giver navnet mening.

Min kone har spist det siden barndommen. For thailændere er kuay tiew nam tok som en dansk kødsuppe eller hønsekødssuppe – det er ikke festmad, men et hverdagsmåltid man spiser til frokost uden at tænke over det.

Fuldstændig anderledes end noget blodretter, vi kender

Når man tager en skefuld af bouillonen, virker det som om det kunne ligne dansk blodpølse eller blodbudding, men smagen går i en helt anden retning. Danske blodretter er typisk jordnære og saltede. Den thailandske nam tok derimod blander sojasovs, eddike, chilipulver og sukker til en syrlig-sød-krydret profil. Ovenpå flyder knust chilipulver og hakket forårsløg, og når man fisker et stykke svinekød op fra bunden, er det så gennemkogt, at det falder fra hinanden i fibre.

Hvis du er ved at lave en liste over, hvad man skal spise i Thailand, så skriv denne ret på. Succesraten blandt udlændinge er langt højere end med tom yam. Tom yam har urtebarrieren, som gør det svært i starten, men kuay tiew nam tok har sojasovs-base, så den er lettere at acceptere. Når man dypper nudlerne i den mørke, tykke bouillon, er tilfredsstillelsen sammenlignelig med en god dansk kødsuppe en kold vinterdag. Prisen var også 50 baht, cirka 10 kr.

Basilikum og bønnespirer skaber balancen

Tæt på ser det sådan ud. Friske thailandske basilikumblade ligger rå oven på bouillonen, og når man dypper dem kort i suppen og spiser dem sammen med kødet, stiger en mild urteduft op. Nudlerne er risnudler med en gennemsigtig konsistens, og bønnespirerne der er blandet ind, giver en sprød kontrast ind imellem. Hvis suppen kun bestod af tyk bouillon og nudler, ville det være tungt, men basilikum og bønnespirer balancerer det hele perfekt.

Et stykke kød løftet op med spisepinde

Sådan ser et stykke kød ud, fisket op med spisepinde. Man kan se, hvordan fibrene er fuldstændig løsnet. Farven afslører, at det har simret i timevis, og selvom det holder form nok til at blive holdt med spisepinde, opløses det i munden uden at man behøver tygge. At en restaurant inde på en tankstation kan servere den kvalitet, overraskede mig fuldstændig. Jeg spurgte min kone: "er det altid så godt her?" Hun grinede og sagde, at Thailand er det land i verden, hvor street food smager allerbedst. Efter 3 år dernede kan jeg bekræfte, at hun har ret.

Tre skåle for tilsammen 32 kr. – kør ikke bare forbi Thailands tankstationer

Når man fortæller folk derhjemme, at man spiste frokost på en tankstation, griner de. Men khao kha moo til 60 baht, kuay tiew til 50 baht og tom yam Mama til 50 baht – tre skåle der fyldte os helt op – kostede tilsammen 160 baht, under 32 kr. I Danmark er det prisen for en pølse med brød fra en pølsevogn.

Hvis jeg skal nævne et minus, er det varmen. At sidde halvt udendørs og spise varm nudelsuppe midt på dagen i Thailand betyder, at sveden bare vælter. Og toilettet er tankstationens fælles toilet, som ikke ligefrem var det reneste. Men efter 3 år i Thailand har jeg lært én ting med sikkerhed: maden der smager bedst og som man husker længst, finder man ikke i fine restauranter, men i tankstationsrestauranter som denne, på nattemarkeder og ved street food-boder, hvor de lokale selv spiser.

Hvis du planlægger en rejse til Thailand, så husk det her: kør ikke bare forbi tankstationerne. Når du kører fra Bangkok mod Pattaya eller Rayong langs landevejene, har PTT-tankstationerne næsten altid en restaurant, der sælger khao kha moo eller kuay tiew. Tænk på det som de danske motorvejsrastepladser, bare med ægte thailandsk street food. Du behøver ikke bekymre dig om, at khao kha moo ikke passer til din smag – braiseret svinekød med sojasovs har de samme rødder som vores europæiske simreretter, så det er næsten umuligt ikke at kunne lide det. Og hvis tom yam er hård i starten, så giv ikke op. Det tog mig tre forsøg, før mine smagsløg åbnede sig.

Dette indlæg blev oprindeligt publiceret på https://hi-jsb.blog.