Koreansk street food guide: 20 retter fra Seomun-markedet

Seomun-markedet i Daegu — et koreansk madmarked der overraskede mig totalt

I weekenden tog jeg ud til Seomun-markedet i Daegu, en stor koreansk by cirka 1 time og 50 minutter fra Seoul med højhastighedstoget KTX.

Ærligt talt havde jeg forventet et helt almindeligt gammelt koreansk marked. Men da jeg ankom, var det en helt anden verden. Det var weekend, og der var vanvittigt mange mennesker — hver eneste gyde bugnede af folk. Jo dybere man kom ind i markedet, jo mere gik det op for mig, at stedet var langt større end forventet. Seomun-markedet strækker sig over 6 distrikter med over 4.000 butikker og boder, og det er et af Koreas absolut største traditionelle markeder. Under Joseon-dynastiet blev det regnet som ét af landets tre store markeder sammen med Pyeongyang-markedet og Ganggyeong-markedet, og den historie lever stadig den dag i dag. Jeg var oprigtigt bange for at fare vild derinde.

Grunden til dette indlæg er simpel: Jeg vil vise jer præcis hvilken koreansk street food man finder på et traditionelt marked — alt det jeg selv så og smagte. Især for jer der planlægger en rejse til Korea og tænker "hvad skal jeg egentlig spise på et koreansk marked?" — så håber jeg denne guide til Seomun-markedets street food bliver jeres go-to-ressource.

Men én ting skal I lige vide: Ikke alle koreanske markeder er som dette. Det kræver et stort, landsdækkende berømt marked som Seomun for at finde denne skala og variation. Små kvartalsmarkeder har fin stemning, men udvalget af street food skrumper drastisk. Blandt alle de store markeder er Seomun i Daegu dog stedet, man bør besøge mindst én gang, hvis man vil opleve koreansk markedskultur for første gang.

Der er så meget indhold, at jeg deler det op i to dele. Jeg viser det i den rækkefølge, jeg gik og fotograferede. Så lad os starte med del 1.

Kandiserede søde kartofler — den første snack på Seomun-markedet

Lige da jeg drejede ind i den første gyde efter markedets indgang, var det her mine øjne landede. Et bjerg af kandiserede søde kartofler stablet på en stegeplade. Det er en traditionel koreansk snack, hvor søde kartofler skæres i store stykker, friteres i olie, overtrækkes med sukkersirup og drysses med sorte sesamfrø.

Jeg havde ikke spist noget endnu, så dette blev min allerførste snack. Når man giver overfladen et let tryk med fingeren, knækker det tynde, stivnede siruplag med et sprødt knæk, og indenunder gemmer sig et blødt, fugtigt stykke sød kartoffel. Frisklavede eksemplarer har stadig varm sirup, der kan strække sig ud, men mine var lige lidt afkølede, så overtrækningen var mere fast. Stadig lige sødt dog. Prisen var omkring $3 pr. bakke.

Tænk på det som "Candied Sweet Potato" — friterede søde kartofler overtrukket med sukker. Det er den bedste måde at beskrive det på.

Hodugwaja — Koreas nationale motorvejs-snack

Det næste der fangede mit blik var hodugwaja stablet i en glasmontre. Det er en traditionel koreansk snack bagt i valnødformede forme — hver enkelt er på størrelse med to tommelfingre.

Hodugwaja er faktisk berømt i Korea som den klassiske rasteplads-snack langs motorvejene, så for mig var smagen velkendt. Men friskbagte fra et marked er klart noget andet. Ydersiden var stadig varm, så skallen var blød og fugtig at tygge i, og indenunder kom der blød fyld af røde bønner sammen med små stykker valnød. Når de køler af, bliver skallen lidt sprød — men personligt synes jeg de smagte meget bedre varme. 10 stykker for $2,50.

Navnet betyder "valnødkage", men valnød er faktisk ikke hovedingrediensen — navnet kommer af, at formen ligner en valnød. Tænk på det som en valnødformet kage med fyld af røde bønner.

Hotteok — den brandvarme fælde i Daegu-style friteret hotteok

Det tredje sted jeg stoppede var en hotteok-bod. Normalt presses hotteok flade på en pande og steges, men her var det helt anderledes. De blev friteret hele i olie, så de var på størrelse med en håndflade og runde og tykke som en doughnut.

Der var en pæn kø, så jeg ventede omkring 5 minutter. Mens jeg ventede, blandede lugten af friturestegning sig med kanelaromaen, og jeg blev bare endnu mere sulten. Jeg tog imod den og bed til med det samme — og det var en fejl. Siruppen af brun farin og kanel, der var smeltet sammen indeni, strømmede ud på én gang, og den var virkelig brandvarm. Jeg var tæt på at brænde ganen. Hvis I prøver den for første gang, så bryd den i to stykker og lad siruppen køle af først.

Hotteok er en koreansk sød pandekage fyldt med brun sukker og kanel — Koreas ikoniske vinter-street food. Men den friterede version, som man ser på Seomun-markedet, er typisk for Daegu-området. Én stykker for $1,50.

10-won-brød — den koreanske street food udlændinge elsker mest

Det er brød bagt i en form, der ligner den gamle koreanske 10-won-mønt. Det blev først populært i Gyeongju, men nu er det blevet en koreansk street food man kan finde over hele landet.

Her var der ingen kø, så jeg kunne købe med det samme. Den gule klump I kan se på billedet er ost. Der er propfyldt med ost indeni, så når man flækker det i to, strækker osten sig i lange tråde. Det var så sjovt at se på, at jeg tog billeder først og spiste bagefter — kombinationen af salt, cremet ost og brød er simpel, men man bliver ved med at tage mere.

Blandt udenlandske besøgende er det her den koreanske street food der får den allerbedste reaktion. Møntformen er visuel og unik, og i det øjeblik osten strækker sig, har alle kameraet fremme. Søg på "10-won Bread" online, og I finder masser af videoer. 3 stykker for $1,50.

Koreansk markeds-sandwich — hvad er forskellen på den og en vestlig sandwich?

Når man går rundt på Seomun-markedet, støder man på flere boder der sælger markeds-sandwiches. Jeg købte også én, og den er en helt anden oplevelse end en vestlig sandwich. Udenlandske besøgende der ser navnet "sandwich" og forventer noget velkendt, kan blive overraskede — så her er forskellene.

Min oplevelse var, at det slet ikke giver mening at sammenligne den med en vestlig sandwich — det er en helt anden ret. Tænk i stedet på det som en "koreansk mayonnaise-toast."

Grillet svinehjerter på spyd — indmad-udfordringen på det koreanske marked

Herfra skiftede stemningen. Da jeg gik dybere ind i madgyderne, lå grillrøgen tæt i luften.

Yeomtong er svinets hjerte. Det skæres i flade skiver og stables lag på lag på et spyd, hvorefter det grilles. Ærligt talt tøvede jeg i starten. Ordet "hjerte" alene kan give noget modstand. Men da jeg så en ældre herre ved siden af nyde sit med stor fornøjelse, købte jeg ét.

Konklusionen først: Det er meget mere mildt end man tror. Konsistensen er fastere og mere sej end almindeligt svinekød, men næsten uden fedt. Jo mere man tygger, jo mere kommer der en nøddeagtig smag frem, og den typiske "indmad"-lugt var der overhovedet ikke. Hvis I er den type, der er nysgerrig på indmad (offal), er det værd at prøve. Tænk på det som "Grilled pork heart skewer."

Chapssal-ppang — min personlige top 3 fra denne dag

Det her er en af de Seomun-markeds-snacks jeg personligt vil sætte i min top 3 fra hele dagen. Det er en snack lavet af klæberis-dej formet til kugler, friteret i olie og derefter rullet i sukker — og der findes to versioner. En helt uden fyld af ren klæberis, og en med sød fyld af røde bønner.

Jeg valgte versionen med røde bønner, og den er totalt anderledes end en normal hvede-doughnut. Klæberis har den helt særlige seje, elastiske konsistens, så det føles som noget midt imellem en riskage og en doughnut. Ydersiden har et tyndt, sprødt lag af sukker, og indersiden er sej og strækbar at tygge i. Man skal spise den varm for at opleve denne konsistens ordentligt.

Tænk på det som "Chapssal-ppang — friteret klæberis-kugle." Hvis I kender "mochi doughnut," er det omtrent den retning. 2 stykker for $1,50.

Eomuk i bouillon — symbolet på det koreanske traditionelle marked

Hvis I har været i Korea før, har I med garanti set det her. Det er fiskemasse malet fint, rullet ud tyndt, trukket på spyd og solgt nedsænket i en varm bouillon — det er Koreas mest ikoniske street food. Uanset om I er i Seoul, Busan eller Jeju, møder I det på ethvert marked.

Alene på Seomun-markedet var der over 10 eomuk-boder med bouillon. Jeg spiste ved en bod midt på markedet, og duften af bouillonen lavet på ansjoser og tang var simpelthen fantastisk. Selve eomuk'en har en blød, elastisk konsistens, og jo længere den har ligget i bouillonen, desto mere trænger smagen ind. Men det virkelige højdepunkt er at tage en slurk af bouillonen efter man har spist fiskekagen. Den let salte, dybe bouillon der varmer en op indefra — på en kold dag er det alene grund nok til at komme på markedet.

Eomuk er en koreansk fiskekage på spyd i varm bouillon. Det koreanske er at drikke bouillonen med. Ét spyd koster typisk $0,75, og bouillonen er gratis.

Gochujang-spyd — det mest imponerende syn på Seomun-markedet

Det her var et af de mest imponerende syner for mig på hele Seomun-markedet. En bred stegeplade fyldt til randen med gochujang-sauce, og spyd der strakte sig i lange rækker — det var visuelt overvældende.

Riskager, fiskekager og sundae (koreansk blodpølse) trækkes på spyd og koges i den tykke gochujang-sauce. Oprindeligt var det en ret man kun kunne finde i visse provinser. I dag dukker det op her og der i Seoul, men det er ikke noget man normalt finder ved en almindelig gadebod. For at se det i denne autentiske form skal man besøge et stort koreansk traditionelt marked som Seomun.

Jeg valgte et riskage-spyd, og gochujangsaucen var trængt helt ind i kernen — sej konsistens og krydret-sød på samme tid. Krydret, sødt og salt rammer én samtidig. Koreanere kalder det nogle gange "tteokbokki uden suppe."

Tænk på gochujang-spyd som riskager, fiskekager eller sundae (koreansk blodpølse) simret i rød chilipaste. Anbefales stærkt, hvis I er til krydret mad.

Sundae-spyd, krydrede fiskekage-spyd, rød stegt fiskekage og endnu en eomuk-bouillon-bod

Rundt om gochujang-spyd-boden var der samlet lignende retter. Jeg snuppede også et sundae-spyd fra boden lige ved siden af. Sundae er en traditionel koreansk ret, hvor svinetarme fyldes med glasnudler og grøntsager. Denne version var trukket på spyd og dybt nedsænket i gochujang-sauce, så saucen var trængt helt ind og gav en tung, dyb smag. Mange udlændinge der møder sundae for første gang, bliver overraskede over beskrivelsen "blodpølse," men når man faktisk smager den, dominerer glasnudlernes seje konsistens, og det er overraskende mildt. Sundae er koreansk blodpølse fyldt med glasnudler og grøntsager.

Der var også krydrede fiskekage-spyd. Det er en helt anden version end de klare bouillon-eomuk jeg nævnte tidligere — de koges nedsænket på en stegeplade fyldt med boblende gochujang-sauce, så hele fiskekagen er farvet dybrød. Jeg spiste den klare bouillon-version først og derefter denne, og det er utroligt at det er den samme fiskekage. Den skarpe, intense smag ramte med det samme.

Den røde stegte fiskekage er fiskekage skåret i korte, tykke stykker og stegt i krydret krydderi. Bønnespirer, cheongyang-chili og chilipulver er drysset ovenpå, så farven alene er voldsom. Det interessante er, at det ikke er unikt for denne ene bod. Når man går gennem Seomun-markedets gyder, finder man flere steder der tilbereder fiskekage på lignende måde, men hvert sted har sine egne krydderipropportioner. Jeg smagte hos to steder — ét havde en mere sødlig smag, mens det andet brugte masser af cheongyang-chili og var decideret stærkt.

Og eomuk-bouillonen fortjener at blive nævnt igen. Alene inden for Seomun-markedet er der over 10 af den slags boder. Hver bods bouillon smager lidt forskelligt, så det er sjovt at gå langs gyderne og sammenligne. Jeg prøvede selv bouillon fra to steder — ét sted var ansjos-smagen intens, mens det andet havde en stærkere tangsmag. Ét spyd koster $0,75, og bouillonen er gratis, så prøv bare flere steder uden bekymring.

Twigim — jeg så kimbap friteret i ét stykke for første gang

Friterede snacks på koreanske traditionelle markeder inkluderer normalt friterede chilier, blæksprutte og grøntsager. Men her fandt jeg noget, jeg aldrig nogensinde havde set før. Kimbap friteret i ét stykke.

Først laver man kimbappen, så overtrækker man den med dej og friterer den i olie. Ydersiden er sprød frituredej, og indeni er kimbappen intakt. Ærligt talt tænkte jeg "kan det overhovedet smage godt?" — men overraskende nok passede den cremede olie og tang-aromaen rigtig godt sammen. Jeg købte også friterede chilier ved siden af — cheongyang-chili i dej, så ydersiden er cremet og indersiden er skarpt stærk. Pas på, hvis I er følsomme over for styrke.

Twigim er fællesbetegnelsen for koreanske friterede snacks. Det minder om japansk tempura, men den koreanske version har en tykkere dej og spises ofte helt uden sauce.

Kyllingespyd og dak-gangjeong — street food-versionen af koreansk kyllingekultur

Kyllingespyd kaldes "nationalsnacken" i Korea — alle elsker dem uanset alder og køn. Kylling trækkes på spyd, grilles og overtrækkes generøst med en sød, saltrig sauce. Det kan man få overalt i Korea, så man kunne tro der ikke er noget særligt ved det — men friskgrillet ved en markedsbod er klart noget andet. Der er en helt særlig duft, når saucen karamelliseres over ilden. Ét stykke for $2,50. Dak-kkochi er koreanske grillede kyllingespyd med sød sojaglasur.

Lige ved siden af var der også en dak-gangjeong-bod. Normalt er dak-gangjeong bare én type, men denne bod havde et kæmpe udvalg. Kyllingefødder-gangjeong, makchang-gangjeong (tarme), Bburing-kle-gangjeong, hvidløg-soja, stærk og mere. Jeg valgte hvidløg-soja, og saucen var klæbrigt overtrukket på ydersiden — den søde, salte smag var virkelig intens.

Udlændinge spørger tit "hvad er forskellen på dak-gangjeong og koreansk stegt kylling?" — og forskellen er tydelig. Her er den:

Tornado-kartoffel, dampet majs og søde kartoffel-frites — lette snacks på Seomun-markedet

Tornado-kartoflen er en hel kartoffel skåret i én lang, tynd spiral, trukket på et spyd og friteret i olie. Den dukker ofte op på sociale medier som "Tornado Potato," men smagen er ærligt talt ikke langt fra chips. Cremet og salt kartoffelsmag. Men formen er perfekt til at gå rundt med, så det er fedt at have én i hånden mens man udforsker markedet.

Dampet majs er en af de mest grundlæggende snacks, der har været solgt på koreanske markeder i generationer. Der er ikke voldsomt meget at forklare her, men der er noget ved at spise det i markedsstemningen, der gør det uforklarligt godt. Kernerne er faste og fulde af sød saft — simpelt, men man bliver aldrig træt af det. Én for $1,50.

Søde kartoffel-frites er søde kartofler skåret i tynde strimler og friteret sprødt. De ligner pommes frites, men smagen er anderledes. Søde kartofler har en naturlig sødme, der gør dem fine at spise helt uden sauce. Jeg så et kæmpe bjerg af dem i ét hjørne af markedet og kunne ikke gå forbi — og da jeg først begyndte at spise, var det svært at stoppe. Sweet potato fries, som man kender dem.

Tangsuyuk — koreansk-kinesisk ret midt på markedet

Det er friteret svinekød overhældt med en sød-sur sauce — en koreansk-kinesisk ret. Gulerødder og løg ligger oven på kødet sammen med saucen.

I Korea er det en af de mest populære take-away-retter fra kinesiske restauranter — det kæmper bogstaveligt talt om førstepladsen. Normalt bestiller man det til levering fra en kinesisk restaurant. At se det serveret på en tallerken på et marked er usædvanligt, og det overraskede mig. Smagen er sprødt friteret kød i harmoni med sød-sur sauce — det minder om den kinesiske tangcurou (糖醋肉), men den koreanske version har en tyndere sauce med mere udtalt syrlig smag. Tangsuyuk er koreansk-stil svinekød i sød-sur sauce.

Gun-mandu — afslutningen på Seomun-markedets street food-tur

Det er koreanske dumplings med kød og grøntsager pakket ind i hvedemeelsdej og stegt gyldent i olie. De lå på en rustfri dampbakke, og det var et syn med den helt særlige, hjemlige stemning som Seomun-markedet er kendt for.

Én portion til $5,50 med flere slags — flade, runde, aflange, alle i forskellige former. De er ret store, så man kan sagtens blive mæt af dem alene. Ærligt talt er den pris ret god i forhold til koreanske priser.

Gun-mandu er koreanske pandestekte dumplings. De minder om japanske gyoza eller kinesiske guotie (鍋貼), men koreanske dumplings har tykkere dej, og det særlige er, at der er glasnudler i fyldet.

Afslutning på del 1 — koreansk street food for $20–25 på Seomun-markedet

Det var del 1 af al den street food, jeg selv gik rundt og fotograferede på Seomun-markedet i Daegu. Og det er faktisk ikke det hele. Der er stadig en del retter jeg ikke nåede at præsentere, så dem viser jeg i del 2.

Hvis I har fulgt med gennem hele denne del, har I sikkert bemærket, at koreansk traditionel markeds-mad for det meste er småsnacks man kan spise for $1,50–$3 stykket. Det betyder, at man kan smage lidt af mange ting. Jeg spiste selv over 10 forskellige retter den dag, og mit samlede forbrug var omkring $20–25. At man som udenlandsk rejsende kan opleve så bred en vifte af koreansk street food for det beløb, synes jeg er et ret tiltalende punkt.

Del 2 kommer snart.

Praktisk information om Seomun-markedet i Daegu

Sådan kommer du til Seomun-markedet

※ Transportpriser og rejsetider er pr. marts 2026 og kan ændre sig. Tjek de seneste oplysninger på Korail, SRT, Samlet ekspresbusbestilling.

Dette indlæg blev oprindeligt publiceret på https://hi-jsb.blog.