Lækker koreansk middag med sotbap og småretter

Jeg fik frokost på min tur til Gyeongju, en historisk by omkring 2,5 timer sydøst for Seoul. Når man går rundt mellem seværdighederne, rammer sulten pludselig, og hvad man spiser i Gyeongju er også en del af rejsen. Bordet kan næsten føles lige så meget Gyeongju som ruinerne.

Der er én ting, jeg virkelig gerne vil fortælle folk, som planlægger en rejse til Korea eller allerede er her. I koreanske restauranter får du ikke bare det, du bestiller. Det er mere rigtigt at sige, at bordet bliver dækket op. Småretter kommer frem, suppe kommer frem, ris kommer frem, og pludselig er hele bordet fyldt. Første gang kan man godt blive lidt forvirret og tænke, om alt det virkelig er ens eget, men ja, det hele er inkluderet. Der er ingen ekstra betaling.

I dag spiste jeg frokost et sted, hvor man virkelig kan opleve et koreansk bord med sotbap, altså ris tilberedt og serveret i en varm gryde. Det ligger tæt på Hwangridan-gil, den mest populære café- og restaurantgade i Gyeongju, og her kommer sotbap sammen med et helt sæt småretter. Lad os kigge på billederne sammen og se, hvordan en koreansk restaurant faktisk fungerer.

Hvorfor jeg valgte denne restaurant i Gyeongju

Helt ærligt valgte jeg ikke Handa솥 på grund af en eller anden topplacering på en restaurantliste. Det handlede om beliggenhed. Den ligger inden for fem minutters gang fra Hwangridan-gil, Cheomseongdae-observatoriet og Daereungwon-gravhøjene. I Gyeongju ligger seværdighederne nemlig ret spredt, så hvis man vælger forkert, kan man ende med at tage bus længe eller skulle fange en taxa bare for at få ét måltid. Jeg rejste alene, så min rute var lig med min energi, og selv om maden selvfølgelig betød noget, havde jeg ikke lyst til at gøre mig endnu mere træt bare for frokostens skyld. Derfor kiggede jeg først efter et sted, jeg kunne klare lige ved seværdighederne, og der passede Handa솥 helt perfekt.

Det, du ser, når du sætter dig

Midt på bordet er der bygget en induktionsplade ind. Her sætter de gryden med ris, så temperaturen holdes varm. Der er god plads ved sæderne, og fra vinduet kan man se gravhøjene i Daereungwon. Interiøret har den der hanok-stemning, altså følelsen af et traditionelt koreansk hus, og siddepladserne er delt op med stenvægslignende skillevægge, så man kunne spise uden at tænke for meget på bordet ved siden af. Det viste sig faktisk at være ret vigtigt, for restauranten var fuld af mennesker, netop fordi den ligger tæt på turistområderne.

Der ligger en vejledning på engelsk på hvert bord. Der står rækkefølgen for, hvordan man spiser sotbap: tag risene over i skålen, tilsæt sauce, og hæld derefter vand i den tomme gryde for at lave sungnyung, altså den ristede risdrik til sidst. Selv hvis man ikke kan koreansk, er det på et niveau, hvor man bare kan kigge og følge med med det samme.

Bestilling via bordkiosk

I mange koreanske restauranter er der efterhånden kommet bordkiosker. Det betyder, at man kan bestille direkte fra sin plads uden at kalde på personalet, og det havde de også her. Der var engelsk som standard, og der kom også billeder af retterne op, så det var ikke svært at bestille, selv hvis man ikke kunne koreansk. Oversættelsen var dog ikke perfekt. Nogle af menunavnene var lidt mærkeligt oversat til engelsk, men fordi billederne var med, var det ikke noget, man for alvor gik i stå i.

Så kom der et helt bord med småretter

På en træbakke var der rum opdelt, og småretterne kom i to bakker med fire ting på hver. I alt otte.

Normalt kommer små skåle med småretter op på bordet én for én. Men her havde de lagt dem op som et sæt på bakker og satte det hele ned på én gang. Det lyder måske som en lille detalje, men følelsen er faktisk anderledes, når man får det serveret. Skålene ligger ikke og flyder rundt, men står pænt ordnet i bakken, så det føles næsten som at få en lille menu serveret i runder.

8 småretter, min ærlige mening

Der var helt klart nogle af de otte, der satte sig fast i hukommelsen.

Japchae var min favorit. Det er glasnudler lavet af sød kartoffelstivelse, stegt sammen med spinat, gulerod og svampe og krydret med soja og sesamolie, og den seje tekstur passede virkelig godt sammen med sotbap. Jeg fik også at vide, at det er en klassiker på koreanske festborde.

De stegte ansjoser var også virkelig interessante. Det er små tørrede ansjoser stegt i en sød og salt glaze, og her havde de tilsat peanuts. Hvis man lægger dem oven på risene og spiser det sammen, kommer den nøddeagtige smag virkelig frem. Hvis du har peanutallergi, skal du være forsigtig.

Kimchi er nærmest en selvfølge. Det er den småret, der dukker op i alle koreanske restauranter, lavet af kinakål blandet med chiliflager, hvidløg og saltede fermenterede skaldyr og derefter lagret. Smagen er dyb, stærk og syrlig. Resten var mere klassiske grøntsagssider som krydrede bønnespirer, marinerede svampe, stegte hvidløgsstængler og jangajji. Helt ærligt syntes jeg, at jangajji var lidt salt, men fordi sotbap er så mild, gav det alligevel mening sammen med risene. Ser man på hele bordets balance, kunne jeg godt forstå idéen.

De 7 faste småretter hos Handa솥

Serveres sammen med sotbap · de fleste kan fyldes op gratis

```

Japchae

Japchae · stegte glasnudler

En småret med glasnudler af sød kartoffelstivelse, spinat, gulerod og svampe, stegt og krydret med soja og sesamolie. De seje nudler passede virkelig godt til sotbap. Det er også en klassiker på koreanske festborde, så de fleste tager godt imod den.

Marinerede svampe

Svampe i krydret marinade

En småret med blancherede svampe vendt i soja, sesamolie og ristede sesamfrø. Den har lidt bid, men smagen er mild, så den fungerer næsten som en lille pause mellem de andre småretter.

Krydrede bønnespirer

Marinerede bønnespirer

Sprøde bønnespirer blandet enkelt med salt, sesamolie og ristede sesamfrø. Det er en af de grøntsagssider, man ser alleroftest på et koreansk bord, og den er mild og nøddeagtig.

Kimchi

Kimchi · fermenteret kål

Koreas mest kendte fermenterede ret. Den laves af kinakål blandet med chiliflager, hvidløg og saltede fermenterede skaldyr og får derefter lov at modne, så smagen bliver stærk, syrlig og dyb. Det er den småret, der næsten altid dukker op i en koreansk restaurant.

Stegte hvidløgsstængler

Stegte hvidløgsstængler

Det er blomsterstænglen, der vokser op fra hvidløget. Den har en helt særlig sprød tekstur, og når den steges med soja og sesamolie, får den en let skarp, sød og salt smag. Det er sådan en småret, man måske ikke kender, men som man faktisk husker bagefter.

Jangajji

Jangajji · koreanske pickles

Koreanske pickles lavet ved at sylte grøntsager i soja eller eddike og lade dem modne. De er salte og syrlige, så de vækker appetitten, når man spiser dem sammen med en mild hovedret som sotbap. Helt ærligt var jangajji her lidt til den salte side, men sammen med risene fungerede det alligevel.

Stegte ansjoser

Stegte ansjoser med peanuts 🥜 Indeholder peanuts

En slags national hverdags-småret i Korea, lavet af små tørrede ansjoser stegt sødt og salt. Her havde de stegt dem sammen med peanuts, så den nøddeagtige smag blev endnu tydeligere. Når man lægger dem oven på risene, kommer umamien virkelig frem. Personligt var det den småret, der stjal flest bidder af mine ris. Hvis du har peanutallergi, skal du være ekstra opmærksom.

```

Her er de to bakker sat op på hver side af bordet, og pladsen til gryden med ris er klar midt på induktionen. Personalet kommer simpelthen med hele bakken og sætter den ned, så alle otte småretter står der på én gang.

Så kom hovedretterne

Så kom hovedretterne. Vi bestilte både grillet makrel og grillet spansk makrel. I Korea er det helt normalt, at folk ved samme bord bestiller forskellige retter og deler, så på den måde kan man smage to ting ved ét måltid.

Den grillede makrel havde sprødt skind og saftigt kød. Det er en fed fisk, så den er ret olieret, men sammen med ris bliver den rige, fede smag faktisk et plus. Den spanske makrel havde tykkere stykker og var mere mild. Der var næsten ingen fiskelugt, så selv folk, der normalt ikke er til fisk, ville nok kunne lide den.

Galbi-sotbap

Det her er galbi-sotbap. Oven på risene i gryden ligger der tykke skiver okseribben, tilberedt medium, så indersiden stadig er rosa. Ydersiden har røgaroma, og kødet er fuldt af saft. Der ligger masser af fintskåret forårsløg ovenpå, som gør kødet friskere i smagen. Jeg kunne også godt lide, at kødet blev ved med at holde sig varmt oven på den brandvarme gryde med ris. Det føltes helt ærligt næsten som en steakret.

Ovnbagt svinebulgogi

Ovnbagt svinebulgogi. Tynde skiver svinekød bliver marineret i en sød og salt sauce og derefter stegt i ovnen, og røgaromaen havde sat sig virkelig dybt i kødet. Ovenpå lå der en ordentlig bunke strimlede forårsløg og hele sesamfrø, og under træunderlaget var der et stearinlys, som holdt retten varm, så den ikke nåede at blive kold før til sidst. Sammen med sotbap passede det krydrede kød og de faste riskorn virkelig godt. Som kombination var det faktisk den bedste af dem alle.

Sotbap er ikke bare almindelig ris

Det er ikke bare en almindelig skål ris, men ris, der bliver lavet direkte i gryden. Kornene er faste og blanke. Den gullige farve kommer af, at der er gurkemeje i risene. Det er helt tydeligt noget andet end en almindelig skål hvide ris. Når selve risene smager så godt, bliver småretterne også bedre sammen med dem.

Sådan spiser man sotbap

Når sotbap kommer, gør man bare sådan her og tager risene op i skålen. Man spiser ikke direkte fra gryden, men flytter dem over. Man kan også se, at der kommer lidt af det sprøde rislag med, og det smager virkelig godt. Det er ikke svært, man skovler bare op, og så er man i gang.

Her er gryden, efter at alle risene er taget op. Kan du se det fastbrændte lag i bunden? Her hælder man vand i, lægger låg på og lader den stå i 2–3 minutter, så er sungnyung klar.

Sådan så bordet ud, da alt var serveret

Sådan så hele bordet ud, da alt var sat frem. Fire gryder med sotbap, grillet makrel og spansk makrel, ovnbagt svinebulgogi, galbi-sotbap og to bakker med småretter. Det var pakket tæt, men mærkeligt nok virkede det ikke rodet. Træunderlagene, gryderne og bakkerne stod med jævne mellemrum, så helheden faktisk så mere ordentlig end kaotisk ud.

Det er sådan et koreansk bord fungerer. Det er ikke bare én ensom hovedret, men småretter, ris, suppe og hovedret, der kommer op på én gang. Selv hvis alle ved bordet bestiller forskellige ting, bliver det helt naturligt delt hen over bordet, så jo flere man er, jo flere smage får man faktisk prøvet. Der er en grund til, at det at dele mad er så naturligt i Korea, og den ligger i præcis den her måde at dække bord på.

Nærbilleder

Et billede, hvor galbien løftes op fra galbi-sotbap. Den er stegt medium, så indersiden stadig er rosa, og saften løber ud. Det er koreansk galbi, men udseendet minder næsten om en steak, når man ser snittet.

Nærbillede af den ovnbagte svinebulgogi. Man kan se, hvordan marinaden har trukket ind og får overfladen til at skinne. Ydersiden er stegt, så den næsten ser let karamelliseret ud, og der sidder sesamfrø på. Fordi kødet er skåret tyndt, får man med det samme den søde og salte smag, så snart man tager én bid.

Sådan så bordet ud bagefter

Her er bordet efter vi havde spist færdigt. I gryderne trak sungnyung, på tallerkenerne lå kun fiskeben tilbage, og skålene med småretter var tømt. Når man tænker på, hvor fyldigt det hele så ud i starten, føles det her slutbillede faktisk som det bedste billede på sætningen “det smagte virkelig godt”.

Jeg fik virkelig et ordentligt måltid i Gyeongju. Hvis du bliver sulten, mens du går rundt ved seværdighederne, behøver du ikke tage langt væk, for tæt på Hwangridan-gil kan du opleve hele det koreanske bord på én gang. Den følelse, hvor sotbap, otte småretter, grillet fisk og kød alt sammen kommer op på samme bord. Smagen er én ting, men selve serveringen er i sig selv noget at kigge på, hvis det er første gang.

Et lille tip er, at du ikke skal tage for meget af småretterne over på én gang, men hellere spise lidt ad gangen og bede om refill, hvis du mangler. Refill er gratis, så det er bare at spørge. Det er kun det at efterlade en masse, der virker lidt uhøfligt.

Dette opslag blev oprindeligt udgivet på https://hi-jsb.blog.