Tidsrejse i Korea — Mr. Sunshine filmkulisse fra 1900-tallet

I det øjeblik du træder ind, står tiden stille

I det øjeblik man køber billet og træder ind, føles det som om tiden er gået i stå. Stedet er nemlig en fuldstændig genskabelse af gaderne i Hanseong (nutidens Seoul) fra begyndelsen af 1900-tallet under åbningsæraen. Brostensgader der ser ud til at være lagt i hånden sten for sten, træbygninger med patina af årtier, og sommersol der falder over grønne plæner. Men hey, kan I se den telegrafpæl derude i det fjerne? Den er efterladt med vilje. I 1900-tallet var der faktisk telegrafpæle. De har været så historisk nøjagtige i genskabelsen, at de endda inkluderede telegrafpæle i filmkulissen. Bare den ene detalje siger det hele, ikke? Det her er ikke et sted, der er lavet halvhjertet.

Glory Hotel — hjertet af Mr. Sunshine dramafilmsættet

Denne bygning er Glory Hotel. Det er det allerførste, der fanger øjet på Sunshine Studio i Nonsan, en by omkring to timer syd for Seoul. Vedbend kravler op ad facaden, og foran står der en gammeldags gadelampe. Første gang jeg så det, lignede det virkelig en filmplakat. Er det her virkeligt?

Bygningen er modelleret efter det historiske Sontag Hotel. Sontag Hotel var Koreas allerførste vestlige hotel, som faktisk eksisterede i Jeong-dong-kvarteret i Seoul i begyndelsen af 1900-tallet. Ejeren var Antoinette Sontag (1854–1922), en tyskfødt kvinde af fransk oprindelse, og hotellet fungerede som et privat hotel for det kejserlige hof. Det er også et historisk sted, fordi den japanske udsending Ito Hirobumi boede her i 1905 og pressede på for at få underskrevet Eulsa-traktaten, der fratog Korea dets diplomatiske suverænitet.

I dramaet Mr. Sunshine (2018) optræder det som det centrale mødested, som hovedpersonerne frekventerer. I dag er der på første sal en udstilling med dramahøjdepunkter og rekvisitter, og anden sal fungerer som café. Man kan faktisk drikke en kop kaffe ved dét vindue fra dramaet. Hvis man bare går forbi uden at kigge ind, fortryder man det virkelig.

Inde i Glory Hotel — dramarekvisitterne er stadig intakte

Når man træder indenfor, stopper man op endnu en gang. Den stemning man mærkede udefra, lever nemlig videre herinde. Mørke trægulve, tunge fløjlsgardiner og naturligt lys der strømmer ind gennem buede vinduer. Sofaerne og møblerne, der faktisk blev brugt under dramaoptagelserne, står stadig på nøjagtig samme sted. Filmkulisserne blev aldrig pillet ned — alt er bevaret præcis som det var. Sætter man sig ned og tager et foto, føler man sig virkelig som hovedpersonen i et drama. Ikke bare en fornemmelse — det er for alvor.

Kostumerne som skuespillerne faktisk bar under optagelserne, er også udstillet intakt. Den kjole på mannequinen er ikke bare en rekvisit. Det er det tøj, skuespilleren rent faktisk havde på under optagelserne af Mr. Sunshine. Når man kigger frem og tilbage mellem fotoet i rammen ved siden af og selve tøjet, får man gåsehud. Helt seriøst. I det øjeblik man tænker "det her kostume var med i dén scene", smelter virkelighed og drama sammen.

Glory Hotel 2. sal — en kop kaffe i 1900-tallet

Det her rum er faktisk en café. Helt seriøst. Præcis det interiør fra dramaoptagelserne, de samme borde, den samme stemning — det hele kører nu som café. Mørke træsøjler, elegante stole og lys der siver ind gennem vinduerne. Bestiller man en kop kaffe og sætter sig ned, bliver man i tvivl om, hvorvidt man er i 2025 eller i 1900-tallet.

Men hør lige her. Lad mig være helt ærlig.

Hvis man bare kommer i sit normale tøj, får man kun halvdelen af oplevelsen.

Tag tøj på i stilen fra åbningsæraen i 1900-tallet. Altså det lange skørt, blondebluse og korset-jakke, der passer perfekt til den tidsalder. Håret skal heller ikke bare hænge løst — det skal sættes op. Makeuppen skal heller ikke være moderne og glowy, men lidt mere klassisk og dæmpet i tonen. Sætter man sig så i denne café ved et vinduesbord med en kop kaffe i hånden, er man i dét øjeblik dramaets hovedperson. Selv uden kamera er det allerede en scene. Man behøver ingen professionel skuespiller — det er en selv.

Kan I se det? Ingen er bare kommet i hverdagstøj. Røde hatte, yukataer, blondebluser. Folk der kommer her, ved allerede hvordan man nyder dette sted. Mørkt træinteriør, antikke lamper, en drink på en hvid dug. Atmosfæren fuldfører ens outfit. Man behøver slet ikke at klæde sig perfekt ud. Bare det at sidde i dette rum er allerede et maleri i sig selv.

Når man forlader Glory Hotel, mødes man af dette sceneri. Smedejernsstole i antik stil, stentrapper og grønne træer der fylder mellemrummene. Ikke kompliceret. Stille og afslappet. Et sted hvor man bare kan sætte sig ned og slet ikke behøver at gøre noget.

Hanok-gaden — en oplevelse hvor æraen skifter med hvert skridt

Går man lidt længere ind, åbner der sig et helt anderledes landskab. Det er en hanok-gade med lag på lag af giwa-tagsten (traditionelle koreanske tagsten). Det er netop derfor dette dramafilmsæt i Nonsan er så specielt. Vestlige bygninger, japanske bygninger og traditionelle koreanske hanok-huse — alt sammen. I begyndelsen af 1900-tallet eksisterede tre kulturer faktisk side om side i Korea. Og man kan se det hele samlet ét sted. For hvert skridt man tager, føles det som om man skifter tidsalder.

Hvad synes I om det her sceneri? Folk går over broen og ind i gyden. Gamle gadelygter, træbygninger, telegrafpæle. Sådan et landskab kan man næsten ikke finde i Korea mere.

Korea er et af de lande i verden, der er blevet moderniseret hurtigst. Et land hvor hele byer forandrede sig fuldstændigt på bare 50 år. Derfor eksisterer gadebilledet fra 1900-tallet stort set kun på gamle fotografier. Det er netop derfor Sunshine Studio er så specielt. Forsvundne landskaber kan man her, og kun her, se med egne øjne. Som udenlandsk rejsende vil det føles endnu mere eksotisk. Det er et af de få steder, hvor Koreas nutid og fortid eksisterer side om side.

Den japanske gade — minder fra kolonitiden i en smal gyde

Når man vandrer gennem gyderne, dukker japanskinspirerede bygninger op. Hvide papirlanterne (chōchin), trægitterdøre og japanske skilte. Det kan føles en smule fremmedartet.

Men det er historisk fakta. Korea var under japansk kolonistyre fra 1910 til 1945. I den periode hang der japanske skilte overalt i gaderne, og koreansk og kinesiske skrifttegn blev brugt side om side. Det landskab vi ser nu, er den faktiske virkelighed fra Hanseongs gader dengang. Sunshine Studio har genskabt det præcist. Det ser måske ikke kun smukt ud. Men sådan er historie. At mærke også den følelse er den rigtige måde at opleve dette sted på.

Bullangseo-bageriet — en filmkulisse der blev til et rigtigt bageri

Det her er Bullangseo-bageriet (Bullangseo Bakery). Rummet der var filmkulisse for dramaet Mr. Sunshine fungerer nu som et ægte bageri. På gamle træhylder ligger brød i kurve, og selve det sceneri er allerede et foto i sig selv.

Indenfor fanger den åbne trækonstruktion helt op til loftet ens blik. På væggene hænger fotos fra scener i dramaet, og nedenunder er der stakke af brødindpakning og ingredienssække. Charmen er netop at man er i tvivl om det er en filmkulisse eller et bageri. At købe et brød i dette rum er i sig selv en oplevelse.

Kan I se skuespillerfotoet på væggen? Det er beviset på, at der faktisk blev filmet i dette rum. Ved siden af hænger en plakat for castella (en svampekage). Castella stammer oprindeligt fra Portugal, kom til Korea via Japan og var en af de første vestlige madvarer, der ankom til Korea under åbningsæraen i 1900-tallet. At dette bageri eksisterede i den tidsalder er ikke bare et påfund til dramaet.

Det er modeller, men de er virkelig smukke. Til venstre er castella, til højre bingsu (koreansk isdessert med revet is). Kan I se de farverige snit af castella på det lille træbord? Grøn, gul, orange, lyserød. Forestil jer at spise dette i et rum med 1900-tals atmosfære. Smagen er én ting, men det føles som om man spiser selve sceneriet.

Selv udsigten gennem døren er gennemtænkt. Mens man vælger brød, ser man helt naturligt den gamle gade gennem vinduet. Glasflasker med ingredienser, kurve med brød og derude skilte med kinesiske tegn. Den ene dør i denne butik føles som en grænselinje mellem nutid og fortid.

Japansk ølstue og oden-boder — hverdagen i 1900-tallets Hanseong

En japansk toetagers bygning. Et rødt noren (暖簾, noren — et japansk stofgardin) hænger for indgangen, og hvide papirlanterne dekorerer facaden. Til højre er der en lille gadebod med teksten おでん (oden) på japansk. Oden er japansk gadekøkken med ingredienser kogt i bouillon, og det er stadig en enormt populær ret i Korea i dag. Det er en af de retter, der naturligt blev en del af den koreanske madkultur under den japanske kolonitid fra 1900-tallet.

Træstrukturen i facaden, kurven på tagstenene, konstruktionen rejst oven på stenmuren. Der er simpelthen for mange detaljer til bare at gå forbi. Når man vandrer ned ad denne gade, er man et øjeblik i tvivl om, hvorvidt man er i Korea eller på en japansk gade i 1900-tallet. Det er præcis det, stedet har til hensigt. For dengang fandtes gader som denne faktisk i Hanseong.

Se menubrættet på væggen. Madretter skrevet på japansk, og ved siden af priserne angivet i 錢 (jeon). En valutaenhed der faktisk blev brugt i 1900-tallet. På disken står der indrammede fotos fra dramaoptagelserne. Hvert eneste lille detalje er for godt til bare at gå forbi.

Ser man op på hylderne, finder man en kimonodukke, vifter, saketønder og en tekande. Det er den japanske ølstues udseende fra 1900-tallet helt præcist genskabt. Det er ikke bare tilfældigt placerede rekvisitter. Steder som dette eksisterede faktisk overalt i datidens Hanseong. Landskaber man ellers kun kender fra historiebøger, står lige foran en.

Under det røde noren-gardin står trætaburetter på række. Det stille, tomme rum taler faktisk mest af alt. Forestil jer at sidde på en af de stole og tænke på de samtaler dramaets karakterer førte. Har man set Mr. Sunshine, vil denne scene ikke føles fremmed. Har man ikke set det, er det også helt fint. Rummet begynder selv at fortælle sin historie.

Tatami-gulv (japanske stråmåtter), gittervinduer med rispapir og et ildsted (hibachi) midt i rummet. Dette er det rum der i dramaet Mr. Sunshine fungerer som bolig for den japanske karakter Kudo Hina. Et japansk værelse rodfæstet på koreansk jord. Man mærker en helt anden atmosfære end i traditionelle koreanske rum. Koldt, ordentligt og med en mærkelig underliggende spænding. Har man set dramaet, genkalder man straks scenen, når man træder ind i dette rum.

En rød kimono med et sværd. Det kostume som skuespilleren faktisk bar under optagelserne. Sammenligner man det med fotoet i rammen ved siden af, får man gåsehud. Dét kostume var med i dén scene. Det føles ikke som en filmkulisse, men som om man står foran et ægte stykke historie.

Midt på gaden står en oden-bod helt alene. おでん, 準備中 (Under forberedelse). Den har ikke engang åbnet endnu, men dette ene sceneri er rigeligt. Bag den ser man hanok-tagsten, og til venstre en vestlig rød murstensbygning — alt sammen i ét billede. Korea, Japan og Vesten eksisterer i ét eneste foto. Det er præcis sådan gaderne i 1900-tallets Hanseong faktisk så ud. Uanset hvilken retning man holder kameraet, bliver det et godt billede.

Hanseong Electric og Jongno-gaden — filmkulissens imponerende skala

Her er Sunshine Studio set oppefra. Til venstre ses den røde murstensbygning med urtårn — det er Hanseong Electric Company — og til højre strækker hanok-gaden sig med lag på lag af tagsten. Vestlig moderne arkitektur og traditionel koreansk byggeskik i ét enkelt billede — det er præcis sådan 1900-tallets Hanseong faktisk så ud. Dengang stod de to stilarter bogstaveligt talt side om side.

Hanseong Electric Companys facade. Røde mursten, en rund kuppel med urtårn og buede vinduer. Det var Koreas allerførste elselskab, grundlagt i 1898, og fra denne bygning blev elektricitet for første gang leveret til Hanseongs gader. Det er ikke bare en kulisse — det er en restaurering af virkelig historie.

Kommer man tættere på, vågner detaljerne. Murværkets tekstur, jernornamenterne på urtårnet, de fine udskæringer i de buede vinduer. Står man foran denne bygning, forstår man med det samme, hvorfor drama-instruktørerne valgte netop denne filmkulisse.

Midt i gaden ligger der sporvognskinner. Hanseong-sporvognen var Koreas allerførste sporvogn, der begyndte at køre i 1899 mellem Dongdaemun og Seodaemun i Seoul. På et bygningsskilt kan man se de kinesiske tegn '朝鮮銀', og ved siden af er der et hestevognshjul. I denne ene gade er den kaotiske og dynamiske atmosfære fra en tid, hvor sporvogne, hestevogne og hanok-huse eksisterede side om side, fanget fuldstændigt.

花月樓 (Hwawollu). En imponerende toetagers træbygning med kinesiske skrifttegn på skiltet og gule lygter. Hwawollu optræder i dramaet Mr. Sunshine som en yojeong (料亭, en eksklusiv restaurant), et sted som overklassen og magthaverne frekventerede. Strukturen med hvide vægge og sorte træsøjler der krydser hinanden, er en blanding af koreansk traditionel og japansk arkitektur fra den tids blandingsstil. Når de gule lygter tændes, må stemningen ændre sig fuldstændigt.

Et panorama over Jongno-gaden set oppefra. Til venstre rammer det koreanske flag Taegukgi billedet, og med Hwawollu i centrum buer sporvognskinnerne sig, mens hele gaden udfolder sig som et panorama. Fra denne vinkel føles det ikke som en kulisse, men som om man kigger ned på en virkelig gade fra 1900-tallet. Har man tid, bør man absolut nyde udsigten fra denne højde mindst én gang.

Hanseong-sporvognen og Daeanmun-porten — symboler på det moderne Korea

Gennem piletræernes grene åbner en plads sig. Til højre står en model af Hanseong-sporvognen i træ. Det er den sporvogn, der faktisk kørte i 1899. Dengang sagde borgerne i Seoul, da de så sporvognen for første gang, at "et monster af metal kører rundt." Nu står den stille, men den har stadig rigelig tilstedeværelse på det sted.

大安門 (Daeanmun). Det er det tidligere navn for Daehanmun-porten ved det nuværende Deoksugung-palads i Seoul. Det kinesiske skilt er tydeligt på den store træport til venstre, og ved siden af står en vedbenddækket rød murstensbygning og Hanseong-sporvognen side om side. Hanok, vestlig arkitektur og en sporvogn fanget i ét billede — det er en scene man kun kan opleve på dette filmsæt.

Jongno-butiksgaden — fornøjelsen ved at gå gennem åbningsæraens gader

En besøgende står foran søjlerne på en rød murstensbygning. Kinesiske skilte fylder ovenpå, og tæt på ser man, at søjlernes tekstur og de buede vinduers detaljer er endnu mere præcise. På et sted som dette bliver man automatisk til et godt foto bare ved at stå der. En smule omtanke for ens tøj, og baggrunden klarer resten.

洋服裁縫店 (Vestlig skrædderbod). Under det kinesiske skilt er der træskydedøre og en butiksgyde med tagbjælker. Man kan forestille sig overklassen fra åbningsæraen, der for første gang fik syet vestligt tøj. Bare det at stå og kigge nysgerrigt foran denne dør er allerede en scene.

Under min gåtur stødte jeg på en gammel hestevogn. Med afskallet maling og forvitret træ, præcis som den er. Det var det transportmiddel, overklassen i Hanseong faktisk brugte i begyndelsen af 1900-tallet. Et spor fra den tid, hvor hestevognen var det hurtigste transportmiddel — før sporvognen kom til.

Hestevognen set tæt på. Træhjulets årer, dørens udskæringer og det falmet gardin indenfor. Med det niveau af detaljer er det nærmere en ægte antikvitet end en kulisserekvisit. Et foto her på Sunshine Studio dramafilmsættet er et absolut must.

洋品店 (Vestlig varebutik). Vedbend kravler over en hanok-mur med tagsten og dækker halvdelen af skiltet. Den engelske tekst SUNSHINE SALON og kinesiske tegn står side om side, og det fanger stemningen fra denne tidsalder perfekt. Tag et foto her, og baggrunden klarer alt arbejdet.

En stengangsti der fører ind til baggården af en rød murstensbygning. På begge sider er der veltrimmede træer og blomsterbede, og en person der går ind alene, bliver helt naturligt til en scene. Et sted hvor man ikke behøver at skynde sig.

Samme stengangsti, bare set lidt tættere på. Bygningsfacaden og haven er tydeligere, og man kan se en bænk ved vinduet. Det er et sted, hvor man bare kunne sætte sig ned og sidde og stirre ud i luften en stund.

Kostumeudlejning — her forvandles du til åbningsæraen

Inde i den vestlige varebutik (洋品店) finder man kostumeudlejningen. Et rum med gyldne udskårne spejle, runde pærelamper og orange fløjlsstole — det føles som et sminkerum. Iført et kostume foran spejlet føler man sig virkelig som en skuespiller.

Kostumeudlejningshallen strækker sig over to etager. En trætrappe der rækker helt til loftet, lysekroner og mannequiner iført kimono, hanbok (traditionel koreansk dragt) og åbningsæra-kjoler fanger med det samme blikket. Både første og anden sal er fyldt med udlejningskostumer. Uanset hvilken stil man vælger, fungerer selve rummet som baggrund.

Ved informationsskiltet for kostumeudlejning står en mannequin i et åbningsæra-jakkesæt. I den ene side hænger farverige kjoler og hanbok-dragter, og man kan prøve dem foran et helkropsspejl. Udlejningstiden er 2 timer. Man behøver slet ikke et perfekt outfit — i dette rum passer alt sammen.

Kigger man op, ser man det synlige trægitterloft og lysekroner. Strukturen fra en ombygget gammel lagerbygning er intakt. På første sal er der kostumer, og på anden sal endnu flere kostumer tæt pakket. Bare det at kigge op på loftet giver en fornemmelse af at være på et filmset.

En besøgende peger på noget ved sko- og tilbehørshylden. Man kan også leje hatte, tasker og sko. Det handler ikke bare om at leje tøj — man kan blive komplet stylet fra top til tå. Når man nu er her, er en halvhjertet forvandling da lidt ærgerlig.

Tre kulturer i én gade — det ægte 1900-tals Hanseong

Stiller man sig midt på den brede gade med sporvognskinner, ser det sådan her ud. Til venstre en japansk gadebod, til højre tagkanten af en koreansk hanok. Foran en antik gadelampe. Denne ene gade rummer en hel tidsalder. Præcis sådan var 1900-tallets Hanseong. Japansk, vestligt og koreansk eksisterede inden for den samme blok — den kaotiske og komplekse tid.

En japansk treetagers træbygning og en samling onggi-lerkrukker (traditionelle koreanske opbevaringskrukker) side om side. Det burde virke malplaceret, men det gør det overhovedet ikke. Tværtimod var det præcis sådan det faktisk så ud dengang. Traditionelle koreanske lerkrukker med sojabønnepasta og sojasauce placeret foran en japansk bygning — det var hverdagen i den tid. Filmkulissen genskaber det ærligt.

Gennem den tunge træport åbner en hanok-gårdsplads sig. Sceneriet set gennem porten er perfekt indrammet som et maleri. En enkelt silhuet bagfra er allerede et færdigt foto. Det er netop grunden til, at man ikke behøver at lede efter fotospots på Sunshine Studio. Uanset hvor man stiller sig, klarer baggrunden alt.

Hanok-interiør og efterårsfarver — det koreanske rum lever stadig

Et traditionelt koreansk hanok-interiør. Tagstenskanter, jangji-døre (skydedøre med rispapir), og brænde under den åbne veranda. Hvis man har følt, at der var mange japanskinspirerede bygninger, genopretter dette rum balancen. Sunshine Studio handler ikke kun om japansk æstetik. Koreas egne bygnings- og livstraditioner har en solid plads. At disse to ting eksisterer i det samme rum er i sig selv denne tidsalders historie.

Bag muren eksploderer grønne og røde løvtræer. Vedbend kravler op ad tagstenmuren, og stentrapper fører opad. Denne udsigt ændrer sig sikkert med årstiderne. Om foråret lysegrøn, om sommeren dyb grøn, og om efteråret ville de røde blade flamme endnu mere op.

Et panorama over hanok-gaden set oppefra. I det fjerne ses Hanseong Electrics urtårnskuppel, til højre hænger piletræernes grene ned, og stengangstien fortsætter nedad. Herfra mærker man det tydeligt. Dette sted er hverken kun japansk eller kun koreansk. De to er smeltet sammen og er blevet til 1900-tallets Hanseong-gade. Det er den ægte charme ved dette dramafilmsæt i Nonsan.

Sådan kommer du fra Seoul til Sunshine Studio

Sådan kommer du fra Busan til Sunshine Studio

Seværdigheder nær Sunshine Studio

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Dette indlæg blev oprindeligt offentliggjort på https://hi-jsb.blog.