Prisvenlig hotelmorgenmad med stor buffet

Jeg var forbi Shilla Stay Ulsans morgenmadsbuffet den 7. marts klokken 7 om morgenen. Jeg rejste med min lillebror og min kone, og vi valgte at bo i Ulsan, en by tæt på Busan i det sydøstlige Sydkorea, mens vi også tog en tur til Gyeongju. Vi bookede en pakke med morgenmad til to personer for omkring $95–$100. Hvis man kun spiser morgenmaden separat, koster det cirka $22 pr. person, så pakken er helt klart det bedste køb.

Shilla Stay er et separat brand, som drives af samme firma som The Shilla, det luksushotel der er meget kendt i Korea. Men niveauet er ikke det samme. Hvis Shilla Hotel er et femstjernet luksushotel, så ligger Shilla Stay i businesshotel-klassen, så priserne er meget lavere. Der er faktisk overraskende mange, som bare ser navnet “Shilla” og tror, det må være dyrt, men det er slet ikke tilfældet.

Det her indlæg viser alt, hvad jeg spiste den morgen på Shilla Stay Ulsans morgenmadsbuffet, billede for billede. Jeg havde ikke lyst til at skrive en overfladisk anmeldelse med et par hurtige fotos og så bare slutte med “det var godt~”. Hvis man skal kunne vurdere stedet ordentligt før booking, så skal man jo se hele buffeten. Derfor tog jeg billeder af alle menuerne én efter én. Der er mere end 60 billeder alene her. Den her blog bliver oversat til over 70 sprog ud over koreansk, blandt andet engelsk, japansk og kinesisk, så jeg ville gerne gøre det muligt for udenlandske læsere selv at se, hvad en koreansk hotelmorgenmad egentlig består af.

Indgang og siddepladser ved Shilla Stay Ulsans morgenmadsbuffet

Når man går ud af elevatoren på anden sal, ser man indgangen til morgenmadsbuffeten med det samme. Man skal slet ikke lede efter den, den ligger lige foran en. Det første jeg lagde mærke til, da jeg gik ind, var faktisk, at der var ret mange udenlandske gæster. Måske fordi Ulsan ligger tæt på Busan. Jeg bor selv i Daejeon, en større by cirka to timer syd for Seoul, og på hotellerne dér har jeg næsten aldrig set udlændinge. Stemningen føltes lidt anderledes her.

Siddepladserne bestod mest af borde til to personer. Ved vinduerne kunne man kigge ud over Ulsans gader gennem de store glaspartier, og hvis man sad dér om morgenen, var lyset faktisk rigtig godt. Inde i den mørkere del var stemningen anderledes på grund af vægge og belysning, men jeg kunne klart bedst lide pladserne ved vinduet. Der var også god afstand mellem bordene, så man følte sig ikke generet af dem ved siden af. Bestik og servietter lå allerede klar ved hver plads.

Koreanske småretter (banchan)

Det her er sektionen med koreanske småretter, altså banchan. Der stod blandt andet braiseret lotusrod, kimchi, frisk geotjeori, spinat-namul og flere slags syltede grøntsager på række. På koreanske hotelbuffeter synes jeg tit, at netop den her sektion siger meget om, hvor meget hotellet faktisk har gjort sig umage. Hvor varieret banchan-hjørnet er, fortæller en del. For at være et businesshotel havde Shilla Stay Ulsan faktisk gjort sig ret umage her. Jeg tog billeder af hver enkelt ting, så jeg viser dem én for én.

Det her er sigeumchi namul, altså krydret spinat. Det er en af de mest almindelige småretter i koreansk hjemmemad. Den blancherede spinat bliver vendt med sesamolie, salt og sesamfrø. Den er ikke stærk og har en mild, nøddeagtig smag, så selv hvis man prøver koreansk mad for første gang, er den nem at spise. Der var også paprika i, så farven så ekstra flot ud. Sammen med ris om morgenen passede den rigtig godt.

Det her er gukmul kimchi, altså vandkimchi. Kål bliver skåret i små stykker og lagt i lage, så den er meget mildere og mere frisk end almindelig kimchi. Jeg vil næsten sige, at den nærmest ikke er stærk. I Korea spiser man den nogle gange sammen med ris eller mellem fede retter for at rense smagen i munden. Hvis maven føles lidt tung om morgenen, er bare en skefuld af lagen faktisk nok til, at man føler sig friskere.

Det her er geotjeori, altså frisk kimchi. Når man hører ordet kimchi, tænker man tit på noget fermenteret, men geotjeori er en frisk version, der er lavet for nylig. Kålen er sprød, og krydringen smager helt frisk, så konsistensen er faktisk totalt anderledes end ved moden, fermenteret kimchi. Der er chilipulver i, så den har lidt styrke, men den har ikke den syrlige smag, som moden kimchi får.

Det her er jangajji, altså grøntsager syltet i sojasauce. Her var der blandt andet chili, hvidløgsstængler og løg, og smagen var salt med en lille smule sødme. Der er chili i, men fordi det hele er syltet, forsvinder meget af styrken, så det smager ikke som rå chili. Hvis man lægger det oven på ris og spiser det sammen, passer krydringen virkelig godt.

Det her er ojingeo jeotgal, altså saltet og fermenteret blæksprutte. Helt ærligt, det her er sådan en ret, der deler folk. Den er ret stærk, salt og har den der meget tydelige fermenterede umamismag. Selv koreanere spiser normalt kun lidt ad gangen oven på ris, det er ikke noget, man tager en stor portion af. Hvis det er første gang, du smager den, så tag virkelig kun en lille smule.

Det her er yeongeun jorim, altså braiseret lotusrod. Den bliver kogt i soja, sukker og sirup, så smagen bliver både sød og salt. Konsistensen er samtidig sprød og lidt sej på den gode måde. På grund af de små huller i lotusroden er det også en af de småretter, som mange udlændinge synes ser lidt fascinerende ud. Den er ikke stærk, og sødmen gør, at de fleste faktisk spiser den uden modstand. Det var min kones favorit blandt småretterne, så hun tog en ordentlig portion på tallerkenen.

Det her er mumalleangi muchim, altså krydret tørret radise. Radisen bliver skåret tyndt, tørret og derefter vendt med chilipulver, sesamolie og blommeekstrakt. Det særlige ved den er den seje, tyggelige konsistens. Jo mere man tygger, jo mere kommer radisens sødme frem.

Jeg havde kun været rundt ved småretterne, og tallerkenen føltes allerede tung. Jeg havde stadig ikke engang kigget på brødsektionen eller de vestlige retter endnu.

Brød og bagværk

Nu går vi videre til brødhjørnet. Først croissanten. Den var i miniformat og derfor god som en enkelt bid. Ydersiden var sprød og indersiden blød, så den var bestemt ikke dårlig. Men den føltes ikke helt som nybagt, mere som det niveau man ofte møder på en hotelmorgenmadsbuffet.

Det her var en cinnamon swirl. Den var sød og havde en ret tydelig kanelsmag. Sammen med kaffe fungerede den faktisk ganske fint.

Det her er vanilla crown og apple crown. Begge dele er butterdejsagtige bagværk med enten creme eller æblefyld ovenpå. Apple crown smagte bedre af de to. Vaniljeversionen føltes lidt for tung og en smule kvalmende.

Der var fire slags tilbehør her: smør, jordbærmarmelade, æblemarmelade og blåbærmarmelade.

Det her er en morning roll. I Korea kalder man sådan nogle små, runde brød for “morgenbrød”. De er bløde og lidt søde. Jeg syntes faktisk også, de fungerede fint uden marmelade.

Det her er mini-panini. Den lå under en hvid klud, så den holdt sig varm, og konsistensen var anderledes end morning rollens, mere sej og elastisk.

Der var også skiver af rugbrød og hvidt brød, og lige ved siden af stod en brødrister, så man kunne riste det selv.

Det her er valnøddebaguette og almindelig baguette. De lå hele på et skærebræt, og der lå en kniv ved siden af, så man selv kunne skære så meget, man ville. Bare antallet af brødtyper var tæt på ti, så selv hvis koreansk mad ikke lige passer til ens smag, kunne man faktisk sagtens blive mæt bare af brød her.

Vafler og topping

Der var også vafler. De var i miniformat, foldet på midten og stillet op. Udenpå var de lidt sprøde, og indeni var de bløde og fugtige. Toppingen bestod af kirsebærkompot, flødeskum, ahornsirup og hakkede valnødder. Min kone spiste sin med kirsebær og flødeskum, mens jeg tog sirup og valnødder. Helt ærligt syntes jeg, at sirup plus valnødder var den bedre kombination. Selve vaflen var ikke særlig sød, så man skulle faktisk være ret gavmild med siruppen for at få smagen helt frem.

Station med risnudler

Det her var den sektion, jeg bedst kunne lide på Shilla Stay Ulsans morgenmadsbuffet. I trækasser lå risnudler, kinakål, bønnespirer og østershatte hver for sig. Man valgte bare selv de ingredienser, man ville have i sin skål, gav den til personalet, og så blev det kogt direkte på stedet og serveret med varm bouillon.

Jeg har prøvet en lignende nudelstation på Hilton Millennium i Bangkok, men det her sted var helt ærligt ikke dårligere. For en morgenmad på et businesshotel var det faktisk ret imponerende.

Østershattene var allerede revet i strimler og nemme at tage. Bønnespirerne gav mere sprødhed. Selve risnudlerne var den flade type, altså lidt ligesom de brede nudler man ser i vietnamesisk pho. Kinakålen giver sødme til bouillonen, når den kommer i, så den synes jeg virkelig, man skal tage med. Jeg tog alle fire ingredienser, mens min lillebror sprang svampen over.

Der var fire slags sauce: hoisinsauce, penangsauce, sriracha og chiliolie. Jeg tog lidt sriracha og dryppede lidt chiliolie på, og det fik virkelig maven til at vågne med det samme fra morgenstunden. Hvis man ikke kan lide stærk mad, er det faktisk helt nok bare at tage hoisinsauce, for umamismagen er stadig rigelig.

Mandu, naan og karry

Det her er mandu, altså koreanske dumplings, serveret i en bambusdamper. Fordi de var dampede, var dejen blød og fugtig, og man kunne næsten se fyldet igennem. Indeni var der grøntsager og kød. De var i en nem én-bids-størrelse og lette at tage, og man spiste dem med soja.

Det her er naan, og det var en af de allerbedste ting på morgenmaden den dag. Men da jeg kom frem, var der allerede kun få stykker tilbage. Jeg var der klokken syv om morgenen, og det så allerede sådan ud, så hvis man kommer senere, kan man faktisk risikere helt at misse den.

Ved siden af naanen stod der karry, så man kunne spise dem sammen. Det var en orange, cremet karry med lidt fløde ovenpå og en ret tyk konsistens. Den var ikke særlig stærk, mere blød og rund i smagen, og når man dyppede naanen i den, passede det virkelig godt. Kombinationen af naan og karry var faktisk min klare favorit på hele morgenmaden. Jeg syntes endda, den smagte fyldigere og bedre end den morgenmadskarry, jeg tidligere fik på Hyatt i Kota Kinabalu.

Varme vestlige retter

Det her er scrambled eggs. Der var rigeligt af dem, men de var lidt tørre. Hvis man forventer rigtig blød og cremet røræg, kan man godt blive en smule skuffet.

Det her er bokkeumbap, altså stegte ris. Det er en ret, man næsten altid ser på koreanske hotelmorgenmadsbuffeter. Den var ganske fin. Sammen med kimchi blev smagen dog klart bedre.

Det her var grønne bønner, svampe og peberfrugt stegt sammen. Smagen var mild og ren. Mellem mere tunge kødretter fungerede det som noget, der friskede munden lidt op.

Det her er bacon. Det var ikke af den helt sprøde slags, men mere saftigt, og saltningen var passende, så det passede godt sammen med brød. Det her var også en af de retter, jeg bedst kunne lide.

Pølserne var skåret i små mundrette stykker og havde grillmærker på overfladen. Fordi der var urter i dem, havde de klart mere smag end almindelige standardpølser. Min lillebror fyldte kun den her pølse op tre gange. Han sagde: “Den her pølse er virkelig god. Jeg vil bare spise den her.” Efter naan og karry var det netop pølserne og baconen, der lå højt på min topliste.

Det her er kartoffelgratin. Osten ovenpå var smeltet og flot gylden, men helt ærligt føltes den lidt tung at spise til morgenmad. Hvis man virkelig elsker ost, tror jeg dog sagtens, man ville være glad for den.

Det her var brød bagt med vaniljecreme ovenpå og mandelflager på toppen. Jeg tror, det var en slags garlic french toast, men jeg kan ikke helt huske det præcise menunavn. Den var ret sød og føltes ærligt talt mere som dessert end som morgenmad.

Salat og deli

På det her tidspunkt var jeg allerede nået til min anden tallerken, før jeg overhovedet havde taget en fuld runde rundt om buffeten. Min lillebror sad allerede ved bordet og spiste, mens jeg endnu ikke engang var nået til salatsektionen.

Det her er sektionen med salattopping og dressing. Der stod rødvinseddike, balsamico, olivenolie og peberkværn på række, og derudover var der croutoner, sorte oliven, solsikkekerner og grønne oliven. Fordi man selv kunne justere forholdet mellem eddike og olie, kunne man faktisk blande dressingen præcis, som man selv ville have den.

Det her er salami. Fordi der var hele peberkorn i, kom aromaen tydeligt frem, når man tyggede. Den passede perfekt oven på brød.

Det her er beer ham. Den var tyndere end salamien og også lysere rosa, men man kunne tydeligt se kødfibrene, så den føltes helt anderledes end almindelig presseskinke. Smagen var mildere, så den passer sikkert godt til folk, der synes, at meget salt pålæg kan blive lidt for meget.

Her kan man se begge typer pålæg lagt frem samlet. Fordi anretningen nærmest lignede en blomst, så det overraskende omhyggeligt ud for en buffet. Samtidig ville det have været endnu bedre, hvis der også havde været for eksempel prosciutto eller røget skinke, for så havde udvalget føltes bredere. Det savnede jeg lidt.

Grøntsagssalat

Det her er hele salatsektionen. Tre store skåle med trækanter var fyldt med forskellige grøntsager, og til dressing var der to muligheder: en orange dressing baseret på gulerod og en honning-citrondressing. Der stod også allergiinformation på både engelsk og koreansk, så udenlandske gæster nemt kunne tjekke indholdet.

Det her er bok choy. De havde lagt hele stængler frem, så konsistensen var rigtig sprød. Den var ikke bitter og havde meget saftighed, så det var sådan en grøntsag, man let kunne tage lidt af uden at det føltes tungt.

Det her er almindelig grøn salat. Den var frisk, men problemet var, at det kun var den ene type salat, de havde. Det havde været meget bedre, hvis der også havde været romaine eller røde salatblade.

Det her er rødbedeblade. De mørkelilla stilke så virkelig flotte ud. Rødbedeblade er ikke særligt almindelige på koreanske buffeter, så det fangede straks min opmærksomhed. Da jeg dryppede olivenolie og balsamico over, blev den let bitre smag meget mere balanceret.

Det her er strimlet gulerodssalat. Den havde en ret tydelig sød-syrlig smag og fungerede rigtig godt som appetitvækker. Når man lagde den på samme tallerken som salami, passede syren og saltheden faktisk virkelig godt sammen.

Det her er fusilli-pastasalat. Helt ærligt var saucen ret tyk, så retten føltes lidt for tung og fed. En eller to skefulde var rigeligt.

Det her er bygsalat. Den indeholdt kogt byg, tranebær, mandelflager og peberfrugt. Den let hoppende, tyggelige tekstur fra byggen sammen med sødmen fra tranebærrene var det bedste ved den, men mængden svarede kun til cirka én skål, så hvis mange tog af den, ville den hurtigt blive tømt.

Drikkevarer

Det her er drikkesektionen. Glaskanderne stod på række på træunderlag, og farverne var faktisk rigtig flotte: gul, gennemsigtig, rød og lysegrøn. Morgensolen skinnede gennem kanderne og gjorde farverne endnu klarere.

Det her er blommejuice. Den ramte først og fremmest med syre mere end sødme. Efter fed mad var den perfekt til at rense smagen i munden. Min kone sagde også, at “den her juice er den bedste”.

Det her er hvid druejuice. Den er meget mildere og sødere end blommejuicen. Hvis man forventer en meget intens frugtsmag, kan den godt føles lidt flad.

Det her er gamgyul-juice, altså koreansk citrusjuice. I Korea henviser gamgyul som regel til mandariner fra Jeju-øen. Sammenlignet med almindelig appelsinjuice har den mindre syre og mere tydelig sødme. Til brød var det her den mest ukomplicerede og sikre drik at vælge.

Frugt, cerealier og yoghurt

Frugten bestod af tre slags: banan, appelsin og æble. Appelsinerne var skåret i halvmåneform, og æblerne var også skåret i letspiste skiver. Det var perfekt at tage lidt af mellem de andre retter.

Der var tre slags cerealier: cornflakes, frugtringe og chokoladekugler. Til dem kunne man vælge både almindelig mælk og havremælk. Bare det, at de havde havremælk, fik det til at virke som om de faktisk havde tænkt på gæster med laktoseintolerance eller vegansk kost. Den detalje syntes jeg virkelig var gennemtænkt. Ikke engang på Miramar i Taiwan eller Novotel i Bangkok har jeg ofte set havremælk på hotelmorgenmad.

Her er et nærbillede af cornflakesene. Allergiinformationen nævnte hvede og soja.

Der var to slags yoghurt: naturel og hallabong-yoghurt. Hallabong er en særlig citrusfrugt fra Jeju, så det var faktisk lidt hyggeligt at støde på den til hotelmorgenmad. Den naturel yoghurt var ikke i græsk stil, men ret tynd, og til cerealier fungerede netop den konsistens egentlig bedre. Hallabong-yoghurten havde en mild citrusduft og en passende sødme, så den kunne man sagtens spise, som den var.

Det her er müsli. Basen var havre, og der var rosiner, græskarkerner, mandelflager og små stykker tørret frugt i. Det så ud som om en del allerede var taget, så den virkede ret populær.

Kaffe og te

Der stod kun én helautomatisk kaffemaskine fra mærket EGRO her. Der stod, at den brugte italienske COVA-bønner. Smagen var helt klart bedre end kaffe fra en kiosk eller nærbutik, men ikke i nærheden af specialkaffe. Det var præcis det niveau, man forventer af kaffe fra en hotelbuffetmaskine. Fordi der kun var én maskine, kan man godt komme til at vente lidt i travle perioder.

Teudvalget kom fra Ahmad Tea: English Breakfast, Earl Grey og boghvedete. Der stod også kanelpulver ved siden af. Min lillebror, som ikke drikker kaffe, tog Earl Grey med lidt kanel og sagde, at det duftede virkelig godt.

Frisklavet omelet på bestilling

Omeletten blev lavet i sektionen, hvor man bestilte den direkte og fik den stegt med det samme. Man sagde bare, hvilke ingredienser man ville have, og så lavede personalet den foran én. Jeg bad om skinke, ost og peberfrugt. Ydersiden var flot gylden, og indersiden var blød og let cremet. Men i den travle morgentid stod der tre-fire personer foran mig, så man måtte vente lidt.

Mine egne tallerkener

Her er de tallerkener, jeg faktisk selv samlede og spiste efter at have gået buffeten rundt. Det sjove ved buffet er jo netop, hvordan man selv kombinerer det hele.

Det her er min første tallerken. Jeg byggede den op med beer ham og bacon som base og lagde derefter to stykker pølse, grønne bønner, en skefuld kartoffelgratin og et stykke panini ovenpå. Den milde smag fra beer ham stod rigtig godt til det saltere bacon, så det var godt at skifte mellem dem. Kartoffelgratinen mistede dog lidt af sin charme, når osten blev stiv på tallerkenen i forhold til, når den stod varm ved buffeten.

Den anden tallerken blev en blanding af koreansk og vestligt. Mandu, salami, spinat-namul, geotjeori, ost, kiks, naan og karry røg alt sammen på samme tallerken. Det så måske lidt rodet ud, men det er jo netop det sjove ved buffet. På den her tallerken var kombinationen af geotjeori og ost faktisk overraskende god.

Her er den færdige skål med risnudler. Der var flade nudler, kinakål, bønnespirer og østershatte, toppet med sriracha og chiliolie. Bouillonen var klar, men havde stadig en dyb smag, og det her var virkelig perfekt til at falde på plads i maven om morgenen.

Det her er den tredje tallerken. Jeg tog lidt spinat-namul, strimlet gulerodssalat, bygsalat, fusilli-pastasalat, kartoffelgratin og ojingeo jeotgal. Bygsalaten holdt sin gode konsistens også på tallerkenen, og ojingeo jeotgal bekræftede igen, at det virkelig er smartest kun at tage en lille smule af den.

Til sidst tog jeg to skåle med cerealier. Den ene var cornflakes blandet med chokoladekugler og mælk, den anden var müsli med mælk, som jeg lod stå lidt og blive blødere. Cornflakes skal man spise hurtigt, mens de stadig er sprøde, mens müsli faktisk smager bedre, hvis den får lov til at trække lidt. Helt ærligt var jeg ret mæt på det tidspunkt, så det føltes også lidt som om jeg pressede det sidste ned bare for at afslutte ordentligt.

Samlet vurdering af Shilla Stay Ulsans morgenmadsbuffet

Hvis man ser på pris i forhold til værdi, var jeg tilfreds. For en pakke til omkring $95–$100 med morgenmad til to personer føltes det her udvalg helt ærligt som om, man virkelig havde spist godt. Selv hvis man betaler cirka $22 pr. person separat, føles det ikke som spildte penge.

Det bedste for mig var kombinationen af naan og karry, pølserne, baconen og stationen med risnudler. Især risnudlerne, som blev kogt direkte af personalet, gjorde, at jeg blev positivt overrasket. Jeg gik ind med ret lave forventninger, fordi det trods alt var morgenmad på et businesshotel. Jeg har prøvet lignende nudelstationer på Hilton Millennium i Bangkok og Hyatt i Kota Kinabalu, men den her stod faktisk rigtig stærkt i sammenligning.

Der var også nogle svagere punkter. De scrambled eggs jeg spiste var lidt tørre, salatsektionen havde for lidt variation, fordi der kun var almindelig grøn salat, og naanen var så populær, at mængden var lille, så man skulle time det rigtigt for at få fat i den. Det var også lidt irriterende, at der kun stod én kaffemaskine, så man kunne komme til at vente i de travleste perioder.

Jeg håber, det her kan være nyttigt for dig, der er nysgerrig efter at se, hvordan en koreansk hotelmorgenmadsbuffet egentlig ser ud, eller for dig, der overvejer at booke Shilla Stay Ulsan. Næste gang kunne jeg godt tænke mig at prøve Shilla Stay i en anden by. Det er jo det samme brand, så jeg er faktisk ret nysgerrig på, hvor meget morgenmaden varierer fra hotel til hotel.

Grundoplysninger om Shilla Stay Ulsan

• Hotelnavn: Shilla Stay Ulsan
• Adresse: 200 Samsan-ro, Nam-gu, Ulsan, Sydkorea
• Hovedtelefon: +82-52-901-9000
• Telefon til morgenmadsbuffet (café): +82-52-901-9107
• Morgenmadstider: hverdage 06:30–09:30 / weekender og helligdage 07:00–10:00
• Pris for morgenmad: cirka $16–$22 pr. voksen (kan variere afhængigt af periode)
• Indtjekning: 15:00 / udtjekning: 12:00
• Parkering: cirka $3–$4 pr. nat for hotelgæster (underjordisk parkering)
• Placering af morgenmadsbuffet: hotellets 2. sal

Dette indlæg blev oprindeligt udgivet på https://hi-jsb.blog.