Divalux Resort Bangkok — Lufthavnshotel til $28

Et lufthavnsresort til 1.000 baht på Agoda

Jeg havde aldrig tænkt mig at tage ind til Bangkok centrum. Planen var bare at sove én nat, inden jeg skulle videre med næste fly, så jeg ledte udelukkende efter et ordentligt sted tæt på Suvarnabhumi Airport. Jeg tastede "Suvarnabhumi" ind på Agoda, sorterede efter pris — og der var ét sted, der blev ved med at fange mit blik. Omkring 1.000 baht pr. nat (ca. $28). Divalux Resort.

Navnet alene lyder lidt overambitiøst, men billederne viste en pool og gratis lufthavnsshuttle, så jeg slog til. Forventningerne var lave — jeg skulle bare sove. Men konklusionen er, at netop de lave forventninger gjorde opholdet til en positiv overraskelse. Der var også ting, der kunne være bedre — og det hele får I med her, helt ærligt.

Lobbyen — har jeg virkelig kun betalt $28?

Da jeg trådte ind i lobbyen, stoppede jeg faktisk op et øjeblik. Loftsdekoration med stil, masser af plads og en dæmpet belysning, der satte en behagelig stemning. Har jeg seriøst kun betalt 1.000 baht? Jeg tjekkede bogstavelig talt min kvittering. Det er overdrevet at kalde det femstjernet, men det her var bestemt ikke den lobby, man forventer i det prisleje.

Den store lobby er ikke bare pæn at se på. Der er god afstand mellem receptionen og siddepladserne, så selv da jeg trak min kuffert ind sent om aftenen, føltes det ikke overfyldt. Når man er udmattet efter en flyvning, gør den slags rum en overraskende stor forskel.

Allerede inden jeg kom indenfor, mærkede jeg en forskel. Det regnede, og indgangens belysning reflekterede sig i det våde fortov og skabte et overraskende flot syn. Normalt tænker man ved et hotel til 1.000 baht: "ja ja, det er nok ikke noget særligt." Men her fornemmede jeg allerede fra bilen, at det her var et trin over.

I den ene side af lobbyen var der et separat loungeområde med sofaer. Perfekt til at vente på check-in eller shuttlebussen — og præcis den slags detalje, der ofte bare er halvhjertet løst på billige lufthavnshoteller. Jeg satte mig ned med mine tasker og mærkede, hvordan spændingen fra lufthavnen langsomt slap.

Golfvogn til værelset

Efter check-in skulle jeg hen til værelset, og her gik det op for mig, at stedet hedder "resort" og ikke "hotel" af en grund. Der er et stykke fra lobbyen til værelsesbygningerne. Man tager ikke bare en elevator — man skal udenfor og gå derhen. Jeg nåede lige at tænke "skal jeg slæbe kufferten hele vejen?" — men en medarbejder kom kørende i en golfvogn og bragte mig helt hen til døren.

Herhjemme ville et resort med golfvogntransport typisk koste det mangedobbelte. At blive kørt til sit værelse for 1.000 baht var ærligt talt en lidt surrealistisk oplevelse. Plus det regnede den aften, så uden den service havde det været en ganske besværlig tur med bagagen.

Divalux Resort om natten

Inde ved værelsesbygningerne var der smukt om aftenen. Det våde fortov efter regnen fangede lyset fra bygningerne og haven, og et øjeblik glemte jeg, at jeg var lige ved en lufthavn. Der var god afstand mellem bygningerne, og beplantningen var tydeligt velholdt — langt fra et "der er bare et værelse"-hotel.

Jeg gik en lille tur ad stierne indenfor området, og lyset der sivede ud mellem træerne skabte en næsten eksotisk stemning i mørket. Det ville næsten være synd bare at gå direkte ind på værelset. Jeg havde bestemt ikke regnet med at få lyst til en aftentur på et transithotel.

Værelse 7309 — overraskende for et transithotel

Jeg fik værelse 7309. Selv dørskiltet var pænt designet. Det er en lille detalje, men den slags ting former det samlede indtryk af et hotel.

Da jeg åbnede døren, var min første tanke: rent. Det var simpelthen det første, der slog mig. Jeg har boet på nok af billige lufthavnshoteller, hvor værelset er lidt slidt, lugter lidt underligt, eller bare giver et "hmm…" ved første øjekast. Her var der ingen af de ting — bare et velordnet værelse med varm belysning, der med det samme fik mig til at ville lægge mig ned og slappe af.

Badeværelse og toiletartikler

Badeværelset var faktisk fint. Brusekabinen var adskilt med glas, så vandet ikke sprøjtede ud over det hele, og generelt var det lyst og rent. Billige hoteller har en tendens til at spare mest på badeværelset, men her trak det ikke niveauet ned.

Bordpladen ved håndvasken var ordentlig, og håndklæder samt basale toiletartikler lå pænt klar. Intet spektakulært, men heller intet at klage over — til én nat ved lufthavnen er det rigeligt.

TV og værelsedetaljer

Fra sengen så værelset helt standard ud — skrivebord, plads til bagagen, pæn indretning. Men TV'et var ærligt talt lidt småt. I forhold til resten af værelset virkede skærmen underdimensioneret. Jeg var der kun for at sove, så det generede mig ikke, men hvis man planlægger at tilbringe tid på værelset, kan det godt mærkes.

Da jeg tændte TV'et, kom der en velkomstskærm op i stedet for almindelige kanaler. Man kunne se gæsteservice, restaurantmenu og den slags med det samme. Det er en lille ting, men den signalerer "her er styr på tingene." Overraskende mange steder mangler den detalje.

Afstand til lufthavnen — noget du skal vide

Her er der noget, jeg skal være ærlig om. Divalux Resort ligger ganske vist nær Suvarnabhumi Airport, men det er ikke lige ved siden af. På kortet ser det tæt ud, men i praksis skal man regne med 20–25 minutter i bil afhængigt af trafikken. Bangkok-området er uforudsigeligt trafikmæssigt, så har man et tidligt morgenfly, bør man lægge god tid ind.

Shuttlebussen gør selve transporten uproblematisk. Men man skal bare vide, at det her ikke er et hotel, man kan gå til fra lufthavnen.

Omgivelserne — køb ind på forhånd

En ting mere, der er værd at vide: der er stort set ingenting i nærheden uden for resortet. Inde på området er der restaurant og faciliteter, men udenfor porten finder man hverken 7-Eleven eller andre butikker inden for gåafstand. Bliver man sulten sent om aftenen, er mulighederne ret begrænsede.

Roomservice — bekvemt, men koster næsten det samme som værelset

Jeg blev selv sulten den aften og endte med at bestille roomservice. At gå udenfor og lede efter mad virkede meningsløst, så roomservice føltes som den rigtige måde at bruge stedet på.

Stegte ris, burger, pommes frites, croissant og drikkevarer — det hele kom op på én gang. Sent om aftenen i sit eget værelse var det virkelig bekvemt.

Men prisen var ikke ligefrem billig. Med skat og servicetillæg landede regningen på 772,66 baht (ca. $22) — og når man tænker på, at selve værelset kostede 1.000 baht, er maden næsten lige så dyr som overnatningen. Bekvemmeligheden er i top, men det er ikke noget, man bare bestiller uden at tænke sig om.

Pad Krapao Moo Sap — et must i Thailand

Den her bestiller jeg nærmest per automatik, hver gang jeg er i Thailand: Pad Krapao Moo Sap. Det er hakket svinekød stegt ved høj varme med thailandsk basilikum, chili og hvidløg, serveret over ris. Med et spejlæg ovenpå blander man det hele sammen, og den salte, intense smag med basilikumduft får risen til at forsvinde på ingen tid. Det er ikke prangende mad — det er bare den slags ret, man bliver ved med at vende tilbage til.

Ikke alle er vilde med thailandsk mad, og det er helt fair. Roomservice-menuen har også burgere, croissanter og andre velkendte retter. Når man lander sent og ikke orker at eksperimentere, er det rart at kunne vælge noget trygt. Den slags fleksibilitet er faktisk vigtigere, end man tror, på et transithotel.

Poolområdet om morgenen

Da jeg vågnede og kiggede ud af vinduet, var det som et helt andet sted end aftenen før. Poolen og haven lå udbredt nedenfor med regndis og stille morgenluft. Om natten var det "et transithotel nær lufthavnen" — om morgenen var det pludselig bare et resort. Skiftet i stemning overraskede mig oprigtigt.

Restaurantområdet var velholdt. Regnvejret betød, at udendørspladserne ikke var i brug, men indendørs var der roligt og behageligt — helt fint til morgenmad.

Den her pool-udsigt havde jeg slet ikke forventet. Poolen strækker sig bredt mellem bygningerne med en skulptur i midten, og det hele føltes ikke som en ekstra facilitet, men snarere som resortets centrum. Regnen lagde en stille overflade på vandet, og det gav faktisk stemning. At få den slags udsigt nær Suvarnabhumi Airport havde jeg simpelthen ikke regnet med.

Tættere på kunne man se, at solsenge, parasoller og beplantning var gennemtænkt arrangeret. Havde vejret været bedre, var jeg hoppet i vandet, men denne gang blev det kun til at kigge. Det fik mig dog til at tænke, at næste gang skal jeg time det bedre — bare for poolens skyld.

Morgenmadsbuffet

Da jeg kom ned til morgenmad, blev jeg overrasket igen. Loftet var højt, lysekronerne hang i en lang række, og morgenlyset der strømmede ind forvandlede den tunge aftenstemning til noget helt andet. Det føltes mere som at sidde i en lounge end i en almindelig morgenmadssal. Det her resort er virkelig konsekvent med sin atmosfære, fra start til slut.

Buffeten var ikke kæmpestor, men den dækkede alt det nødvendige. Maden var pænt opstillet, og flowet mellem stationerne gjorde det nemt at vælge.

Frugtstationen så indbydende ud. Vandmelon, dragefrugt og gul tropisk frugt i livlige farver — om morgenen er man næsten nødt til at tage noget. I Thailand er frugten ved morgenmaden en underkendt tilfredshedsfaktor.

Salat, yoghurt og vafler var også til rådighed, så selv dem der ikke er til lokal morgenmad, kunne sammensætte noget velkendt. Vaflerne var mere til en lille bid med frugt end til at mætte sig på, men den slags ekstra mulighed løfter hele morgenmadsoplevelsen.

Brødudvalget var varieret. Det var ikke bare toast der stod alene — der var en toaster og flere slags brød, så man kunne sammensætte efter smag. På morgener hvor thailandsk mad føles for voldsomt, er brødstationen det sikreste valg.

At der stod oliven, kapers og pickles som vestlige tilbehør, overraskede mig faktisk. Det er ikke bare en standard buffet — der er tænkt over, at gæsterne har forskellige præferencer. Det er ikke verdens vigtigste retter, men når de er der, føles hele morgenmaden bare lidt mere omhyggelig.

Selv gik jeg let til værks, fordi roomservicen aftenen før stadig sad i maven. Brød, salat og frugt — det var rigeligt. Morgenmaden var ikke noget, der brændte sig fast som spektakulært, men som inkluderet morgenmad på et transithotel var der intet at klage over.

Samlet vurdering — mere end bare et transithotel

På vej ud efter check-out opdagede jeg, at der var en separat spa-bygning. Jeg nåede det ikke denne gang, men bare facaden antydede ordentlige faciliteter. Når man kun overnatter én nat, ser man typisk kun værelset og morgenmaden — næste gang vil jeg booke med lidt mere luft i skemaet, så jeg også kan nå spaen.

Alt i alt er Divalux Resort et stærkt bud for alle, der leder efter et billigt hotel nær Suvarnabhumi Airport med god valuta for pengene. Til omkring 1.000 baht (ca. $28) at få den lobby, den pool-udsigt, inkluderet morgenmad og gratis shuttle — det er ærligt talt ikke noget, man bare snubler over.

Til gengæld ligger det ikke lige op ad lufthavnen, der er ingen butikker i nærheden, og roomservice er dyrt. Men selv med alle forbehold taget i betragtning: jeg ankom med indstillingen "bare sov og tag videre" og stod ved check-out og tænkte "det her vil jeg gerne prøve igen." Den slags følelse får man sjældent fra et transithotel.

Har du en mellemlanding i Bangkok og vil gerne spare på overnatningen uden at gå på kompromis med stemningen, så overvej Divalux Resort. Søg på "Divalux Resort Bangkok" på Agoda, så dukker det op med det samme.