Pasta og pizza billigt: Mitaly i Korea anmeldt

På rejse i Sinan fik vi pludselig lyst til pasta

Vi var kørt ned fra Daejeon på en weekendtur til Sinan i Jeollanam-do, og efter at have været rundt hele dagen i Sinan endte vi i Mokpo den 4. maj 2026, dagen før Børnenes Dag i Korea. Min kone og jeg sad længe i bilen og diskuterede, hvad vi skulle spise til frokost. Efter en morgen med alt muligt fra havet fik jeg pludselig virkelig lyst til pasta. I Korea skal man normalt regne med cirka $11–15 per person, hvis man spiser vestlig mad ude, som pasta eller pizza. Men hos Mitaly koster nogle pastaretter under $5. Mitaly er en koreansk pastafranchise med butikker over hele landet, og menuen spænder fra spaghetti og risotto til pizza. At kunne få frisklavet pasta og pizza til den pris føles næsten lidt urealistisk. Jeg søgte efter, om der lå en Mitaly i Mokpo-området, fandt Yeongam Samho-afdelingen og tastede straks adressen ind i bilens navigation.

Mitaly Yeongam Samho: første indtryk var lidt usikkert

Da vi ankom, blev jeg ærligt talt lidt nervøs. Skiltet sagde godt nok Mitaly, men der var helt stille foran restauranten, og ved døren stod der bare én ensom menutavle. Det var svært at se, om stedet overhovedet havde åbent. Min kone sagde: “Er du sikker på, de har åbent her?” og gad næsten ikke stige ud af bilen, så jeg gik først hen til døren for at tjekke.

Indenfor var stedet noget helt andet end facaden

Men da vi åbnede døren og gik ind, var følelsen helt anderledes end udefra. Bygningen var lang indad, så restauranten var større, end jeg havde forventet, og med lyseblå vægge, marmorborde og stole med guldfarvede ben var det næsten som at træde ind på en café. Væglamperne havde en varm tone, og hele stedet var lyst og rent. Det føltes faktisk lidt for pænt til en pastarestaurant i den her prisklasse. Jeg ved godt, koreanske spisesteder ofte går op i indretning, men jeg havde ikke regnet med så meget, når en pastaret kan koste under $5. I den ene side sad en familie og spiste med deres barn, og ved indgangen stod der en kiosk, altså en selvbetjeningsskærm, hvor man selv vælger menu og bestiller. Min kone sagde med det samme: “Vi bekymrede os vist helt unødigt, da vi så det udefra.” Og ja, jeg tænkte præcis det samme.

Koreansk restaurantkultur: bestilling ved bordkiosk

Vi bestilte direkte fra kiosken på bordet. Der stod én ved hvert bord, så man sætter sig, trykker sig gennem menuen, vælger retter og sætter kortet i. Så er både bestilling og betaling klaret på én gang. Min kone bladrede længe gennem skærmen, fordi der var så mange retter at vælge mellem. Det er faktisk lidt af charmen ved sådan et sted.

Jeg fik trykket vongole ind to gange

Da vi bestilte ved kiosken, kom jeg til at trykke på vongolepasta to gange. Jeg opdagede det først efter betalingen, men en medarbejder kom selv hen og spurgte: “Skal der være to vongole?” Hun ændrede straks den ene til seafood jjamppong-pasta, og vi skulle kun betale prisforskellen på cirka $0.70. Når sådan en fejl bliver håndteret uden et eneste irriteret blik, bliver man altså lidt rørt.

Tre skåle pasta og en pizza begyndte at lande på bordet

Efter cirka 10 minutter kom seafood jjamppong-pastaen og vongolepastaen først. Til venstre stod jjamppong-pastaen med rød suppe, masser af muslinger og rejer, og til højre lå vongolen mere enkelt med hjertemuslinger oven på pastaen. Tallerkenerne var større, end jeg havde troet, så begge portioner virkede ret solide.

I Korea: en hel pizza og tre pastaretter for under $36

Da gambas-pastaen og pepperonipizzaen også kom, var hele bordet fyldt. Der lå baguette oven på gambas-pastaen, og pepperonipizzaen var faktisk så stor, at den føltes rigelig for to personer. At alt det her samlet kostede ca. $32, har jeg stadig lidt svært ved at tro. Vi taler om én hel pizza og tre pastaretter i Korea for under $36. Min kone kiggede på bordet og sagde: “Hvor kan man ellers spise sådan her til den pris, hvis ikke i Korea?” Og jeg havde virkelig ikke noget godt svar.

Vongolepasta til ca. $7: så mange hjertemuslinger?

Vongolepastaen kostede ca. $7. Vongole er jo en oliebaseret pasta med hjertemuslinger, og jeg havde ikke forventet så mange muslinger til den pris. Der var kødfulde muslinger i åbne skaller, og man kunne se, hvordan olivenolien lagde sig blankt omkring spaghettiens tråde. I midten lå der en tørret chili og en grøn koreansk chili. Den tørrede chili var ikke bare pynt, men en ret stærk lille satan, så jeg kunne ikke lade være med at grine, da min kone kom til at tygge i den og straks greb efter vandet. Pastaen var en smule blødere, end jeg foretrækker, men med den mængde muslinger til prisen kunne jeg sagtens se gennem fingre med det. Fordi den var oliebaseret, blev den ikke tung, og sammen med muslingesaften sluttede smagen rent og let.

Signature gambas-pasta: min kones klare favorit

Signature gambas-pastaen kostede ca. $8.60. Gambas er rejer stegt i hvidløgsolie, og her ligger de direkte oven på pastaen som hovednummeret. Der var vist fire-fem rejer i retten, og man kunne se sprøde hvidløgsflager ligge mellem nudlerne. På den ene side af tallerkenen lå to skiver baguette, som man kan bruge til at suge den olie op, der ligger tilbage i bunden. Det er næsten den bedste del. Min kone gik helt i selvsving over den her ret og sagde, at det var det bedste, hun havde spist den dag. Rejerne var ikke seje, men faste og spændstige, og hvidløgsolien var trukket ordentligt ind i pastaen, så duften af hvidløg kom op, hver gang man løftede en mundfuld. Jeg stjal også en bid, og ærligt talt: hun havde ret.

Seafood jjamppong-pasta: koreansk stærk smag møder Italien

Da den først kom på bordet, troede jeg, det var tomatsaucepasta. Men efter én mundfuld var det tydeligt, at den smagte helt anderledes. Seafood jjamppong-pastaen kostede ca. $7.80. Jjamppong er en koreansk, stærk nudelsuppe med skaldyr, og her føltes den krydrede umami som om, den var smeltet ind i tomatsaucen. Den var derfor klart anderledes end en almindelig tomatpasta. Der lå fem-seks muslinger med skal i retten, og en halv blå krabbe lå ovenpå, så visuelt var det nok den mest dramatiske af de fire retter på bordet. Der var også rigeligt med suppe, så efter jeg havde spist nudlerne, sad jeg og spiste suppen med ske. Jeg kunne godt lide den stærke smag, men min kone var mere til gambas-pastaen, så efter et par bidder skubbede hun den over til mig. Så var det mig, der endte med at spise mig alt for mæt.

Mitaly pepperonipizza: dagens mest tilfredsstillende ret

Pepperonipizzaen kostede ca. $8.60. Jeg foretrækker faktisk sådan en enkel pizza meget mere end de koreanske pizzabrands, der ofte laver tykke bunde med alverdens toppings stablet ovenpå. En tynd bund med ost og pepperoni, eller noget i retning af margherita og pepperoni, er mere min stil.

Så da pizzaen kom, tænkte jeg med det samme, at den lignede noget for mig. Og da jeg smagte den, var den bedre end forventet. Bunden var tynd og sprød, men der lå mere ost på, end jeg havde regnet med, så når man løftede et stykke, trak osten lange tråde. Pepperoniskiverne var også store. Der findes en del franchise-steder i den prisklasse, hvor pastaen er okay, men pizzaen skuffer. Her fik jeg næsten følelsen af, at de faktisk er stærkere på pizzaen. Ud af de fire retter, vi bestilte, var det helt ærligt den her pizza, jeg var mest tilfreds med. Da jeg sagde til min kone, at jeg lige ville tage ét stykke mere, kiggede hun på mig og sagde: “Du spiste jo også næsten hele jjamppong-pastaen alene før.” Fair nok.

Samlet vurdering: billig pasta hos en koreansk franchise

Hvis man sammenligner med en dyr italiensk restaurant eller en kendt restaurant i Italien, kan jeg ikke sige, at alt var perfekt. Pastaen var lidt blød nogle steder, og der var øjeblikke, hvor jeg godt kunne have ønsket mig mere dybde i saucen. Men det er nok heller ikke fair at kræve af pasta, der koster under $8. Det er lidt ærgerligt, at der ikke er privat parkering, men fordi man kan holde langs vejen i nærheden, var det ikke et stort problem.

I Korea har vi et ordsprog, “billigt er som bønnerester”, som betyder, at noget billigt ofte også er af lavere kvalitet. Men hos Mitaly passede det ikke rigtig. Når man i Korea ser billig pasta til under $8, er der klart steder, hvor kvaliteten føles præcis lige så lav som prisen. Her følte jeg derimod, at vi fik mere, end vi betalte for. Tre pastaretter og en hel pizza for to personer til ca. $32, og vi gik ud fuldstændig mætte. Med koreanske restaurantpriser i baghovedet synes jeg faktisk, det er mere end rimeligt.

Sidste minde fra Sinan-turen blev ikke havet, men pizza

Da vi gik ud og kørte mod det centrale Mokpo, sagde min kone: “Næste gang skal vi også tage på Mitaly i Daejeon.” Fordi det er en koreansk franchise med butikker mange steder i landet, er fordelen netop, at man på en rejse bare kan søge efter nærmeste afdeling, hvis man pludselig får lyst til pasta. Om morgenen havde jeg ikke regnet med, at slutningen på vores Sinan-tur dagen før Børnenes Dag skulle blive pasta. Men når jeg tænker tilbage, var det mest mindeværdige den dag faktisk ikke havet. Det var den pizza.

Spørgsmål, du måske også sidder med