Stor café i Cheongju: Petra i dagslys

Den 5. maj 2026 var det Børnenes Dag i Korea. Jeg skulle op til Cheongju, en by i det centrale Sydkorea, for at besøge min bedstemor, så jeg kørte afsted sammen med min far og mor. Vi endte bare med at komme frem omkring en time tidligere end forventet. Min kone blev hjemme og slappede af denne gang. Lige da vi skulle ud af bilen, sagde min far pludselig: “Den café vi var på om aftenen sidst, skal vi ikke se, hvordan den er om dagen?” Det var Petra, en stor café i Cheongju, og jeg havde faktisk også været ret nysgerrig på dagsstemningen. Det var også længe siden, jeg havde været på café med mine forældre, så det føltes ret hyggeligt.

Jeg mærkede det allerede fra det øjeblik, vi trådte ind: om dagen var stedet en helt anden kombination end om aftenen. Når kunstlyset ikke dominerede, og naturligt lys fyldte rummet, føltes det næsten som at være kommet til et nyt sted. Jeg har efterhånden været på en del caféer i Korea, men jeg tror ikke, jeg før har oplevet en café, hvor forskellen mellem nat og dag var så tydelig.

Nat og dag — en anden følelse allerede ved indgangen

Da jeg kom her om aftenen, lyste skiltet op og fangede øjet med det samme. Om dagen var det i stedet det grønne logo mellem de hvide lameller, der gav facaden et rent og pænt udtryk. Og med sollys på bygningen blev billederne også meget bedre.

Bageridisken — der er virkelig mange slags

Så snart man kommer ind, ligger der en lang bageridisk på højre side. Der var klassiske bagels som pretzel, ris og løg, men også mere særlige varianter som hvidløgsbagel med seks fed hvidløg og majsbagel. Især hvidløgsbagelen duftede af hvidløgssmør allerede foran disken, og min mor sagde i forbifarten: “Skal vi ikke købe sådan en med?” Majsbagelen fangede også blikket, fordi der lå hele majs på toppen.

Til info bestiller man her bagel og cream cheese hver for sig. Man vælger én bagel og derefter én cream cheese. Cream cheese koster omkring $1.80–$2.20, så sammen med en bagel lander man cirka på $3.60 til $5.80, alt efter hvad man vælger.

Der var også noget, der hed Little Pang Mini Mix, med små bjørneformede brød og hjertemacarons i et sæt. Så snart min mor så det, sagde hun: “Det her er perfekt som gave.” Bagel rusks og Bburingkle rusks var også pakket pænt ind, så de så gode ud som snacks til at tage med. Everything bagels og løgbagels lå stablet i kurve, og de var tungere og større, end jeg havde regnet med. Hvidløgsbagels lå lige ved siden af. Seriøst, der var så mange bageltyper, at jeg næsten ikke kunne tælle dem.

Cranberry chokoladechip bagelen var næsten på størrelse med et ansigt. Ved siden af lå der pølseruller og lange brød i baguette-stil, så jeg fandt ud af, at de ikke kun sælger bagels. Der var faktisk ret meget forskelligt brød. Da min far så croffles på række — naturel, grøn te-is og hindbærflødeskum — sagde han: “Er det her en café eller et bageri?” Bare det at kigge på disken tog os et godt stykke tid, men nu går jeg videre til kagerne.

Kagesektionen

Når man går forbi bagelsene, ligger kagesektionen separat ved siden af.

Mælkekagen så ren og fin ud med hvid creme, der stod i små spidser, og pistacie ice choux fangede også øjet. Den baskiske cheesecake havde en tæt og cremet snitflade, så min mor stod og kiggede på den et godt stykke tid. Der var også chokoladekage og gulerodskage med cream cheese. Udvalget af kagestykker var ret stort, og de stod én for én på holdere med Petra-logo, så selve udstillingen virkede ordentlig. Priserne lå omkring $5.40–$5.80. Til gengæld så nogle af kagerne lidt tørre ud i cremen, og enkelte snitflader var revnet. De roterer nok ikke lige så hurtigt som bagelsene, så jeg tænkte, at nogle måske havde stået i disken et stykke tid.

Indretning på 1. og 2. etage — stor café i dagslys

Efter vi havde bestilt og fundet plads, gik jeg lidt rundt og kiggede på indretningen.

Når det naturlige lys strømmede ind mellem de rå betonsøjler, så planterne virkelig levende ud. Da jeg var her om aftenen, gav den indirekte belysning stedet en hyggelig stemning, men om dagen fyldte sollyset fra glasvæggene hele rummet og ændrede atmosfæren fuldstændigt. De grønne kranse på gelænderet på 2. etage og potteplanterne rundt omkring så meget friskere ud i lyset. Det store banner i midten med tropiske planter stod også tydeligere i farverne. På 1. etage var der pastelfarvede sækkestole og runde sofaer, og min mor sagde: “Der må være rart at sidde,” men der sad allerede nogen.

Sofaområdet — blød central lounge

Sofaområdet midt på 1. etage var virkelig blødt. De grønne og beige sofaer stod i en rund opstilling, og med potteplanten og det lille træ i midten føltes det som en lille lounge inde i caféen. De røde og gule puder gav også et fint farvepunkt. Min far foreslog, at vi satte os der, men for tre personer var bordet lidt lavt, og afstanden var en smule upraktisk, så vi flyttede os til sidst til en anden plads. Men hvis man bare skal drikke kaffe og slappe af, tror jeg faktisk, det er det mest komfortable område.

Yderpladser — sæderne ved vinduet

Lige ved vinduerne stod der også en række stole med trærammer. Udenfor kunne man se græsplænen og den lille bygning med trekantet tag — et landskab, jeg slet ikke havde lagt mærke til om aftenen. Ude på terrassen stod der også hvide stole, så på en dag med godt vejr kunne det sagtens være fint at drikke sin kaffe udenfor. Men stolene læner sig ret meget tilbage. De er behagelige, ja, men hvis man vil drikke kaffe og spise noget samtidig, føles bordet lidt langt væk. Til bare at sidde og kigge tomt ud på haven var de helt perfekte.

Andre siddepladser

De almindelige siddepladser var en kombination af runde brune læderstole og hvide borde. Ryglænet var lavt, så det var lidt svært rigtigt at læne sig tilbage, og hvis man sidder længe, kan ryggen nok godt blive lidt stiv. Til en hurtig kop kaffe var det dog helt fint. Bagved kunne man se den centrale havedekoration og lamelvæggen, så den vinkel fungerede også ret godt til billeder. Afstanden mellem bordene var god, så man følte ikke, at sidemanden sad lige op ad én. Min mor satte sig her og sagde: “Der er mange mennesker, men det føles ikke klemt.”

Hele caféens størrelse

Med de her billeder får man nok en fornemmelse af, hvor stort stedet egentlig er. Bare på 1. etage er der opdelt i sofaområde, almindelige pladser og vinduespladser, og loftet er åbent op til 2. etage, så det føles ikke indelukket. Mellem de rå betonsøjler hjælper planter og skillevægge med at dele rummet naturligt op. Det er stort, men ikke rodet. Min mor sagde endda: “Hvis jeg var kommet her for første gang, havde jeg nok ikke gættet, at det var en café,” så stort virker det.

Udendørsområdet — udsigten jeg ikke så om aftenen

Sidste gang jeg kom om aftenen, var det så mørkt, at jeg slet ikke kunne se, hvordan det så ud udenfor. Da jeg kom om dagen, opdagede jeg, at der bag bygningen lå et helt område med udendørs siddepladser.

Langs bygningen stod der hvide borde og meshstole på række, og lige foran lå en bred græsplæne. På græsset stod der også en lille bygning med trekantet tag, som næsten lignede et fotospot. Min far foreslog, at vi drak kaffen udenfor, men midt på dagen var der slet ingen skygge. Selv om det var maj, var solen ret skarp, så vi gik til sidst ind igen. Hvis der havde været parasoller eller en markise, havde det været meget bedre, og det var nok det punkt, jeg savnede mest. En kølig forårs- eller efterårsaften kunne stemningen dog sikkert være rigtig god.

Bygningen med trekantet tag — som et lille kapel

Den lille bygning med trekantet tag, som jeg havde set fra græsplænen, blev jeg nysgerrig på, så jeg gik tættere på. Den havde en lyserød dør, lidt pynt med fyrregrene og et åbent-skilt. Da jeg åbnede døren og gik ind, var rummet ret smalt, men stemningen mindede om et lille kapel. Der var trægulv, et lysende kors, stearinlys og to gamle træstole. Min mor gik også ind og stod længe og kiggede rundt. Jeg er ikke helt sikker på, om man må drikke sin kaffe derinde, men som fotosted fungerede det ret godt.

Drikkene vi bestilte — en kop kaffe med mine forældre

Vi bestilte en iced almond cream latte og en real vanilla latte. Man bestiller ved en kiosk, og når man vælger en kaffedrik, kommer der en skærm frem, hvor man kan vælge bønner. Der er tre muligheder: Ob, som er mere rund og nøddeagtig, Breeze, som har mere syre, og koffeinfri. Jeg kan bedst lide den mere nøddeagtige smag, så jeg valgte Ob.

Almond cream latte havde kakaopulver og mandelflager på toppen, og allerede ved første slurk kom den nøddeagtige smag frem. Den kostede ca. $5.00. Real vanilla latte var det min far, der drak, og han sagde, at den var god, fordi man kunne dufte og smage vaniljen, uden at den blev for sød. Den kostede ca. $4.90, og de to tilsammen blev ca. $9.90. For en latte på en stor café i Korea er priser omkring $5 ret normale nu om dage, men drikkene var ikke kæmpestore, så hvis man kun kigger på værdi for pengene, føltes det lidt midt imellem. Smagen fejlede dog ikke noget, og min far sagde også: “Til prisen er det ikke dårligt.”

Det var egentlig bare en kort pause, før vi skulle videre og besøge min bedstemor, men jeg kom til at tænke på, hvornår jeg sidst havde siddet sådan på café med mine forældre. Det var Børnenes Dag, men måske var det mere meningsfuldt, at jeg fik købt en kop kaffe til mine forældre.

Petra menu og priser

Afslutning — én gang om aftenen, én gang om dagen

På vej ud endte min mor alligevel med at købe den hvidløgsbagel med seks fed, som hun havde kigget på fra starten. Da vi kørte videre mod min bedstemors hus, sagde min far: “Næste gang skal du også tage din kone med.” Og jeg tænkte, at ja, næste gang skal hun virkelig med.

Petra er et sted, man næsten bør besøge én gang om aftenen og én gang om dagen for rigtigt at forstå det. Om aftenen er stemningen hyggelig under den indirekte belysning, mens stedet om dagen bliver fyldt med naturligt lys, og man også får den udendørs græsplæne med. Det er den samme store café i Cheongju, men oplevelsen føles helt anderledes. Det fungerede fint med mine forældre, fordi der var flere typer siddepladser, og det store udvalg af bagels gør det også godt til små gaver med hjem. Der var bestemt også ting, der kunne være bedre, men med stor gratis parkering, kioskbestilling og god plads er det en ret fin café at besøge som familie.