Oceanview-café i Gyeongju | Kongen ved Yangnam

Oceanview-caféet Kongen i Gyeongju Yangnam — stort bagericafé lige ved Jusangjeolli

Når man siger rejse til Gyeongju, tænker de fleste på Bulguksa, Cheomseongdae eller Daereungwon, altså seværdighederne inde i landet. Men vidste du, at Gyeongju også har hav? Langs kysten i Yangnam ligger Jusangjeolli, naturmindesmærke nr. 536, og lige ved siden af står det enorme oceanview-café Kongen, et bagericafé med kæmpe gylden gorillaskulptur, panoramaudsigt gennem glasvægge, kyststi, børnezone og udendørs sandlegeplads.

Jeg bor i Korea, og jeg var der sammen med min kone i slutningen af september 2025. Den dag kom vi fra Seokguram og lagde vejen forbi på turen mod østkysten. Fra Seokguram tager det cirka 40 minutter i bil, omkring 30 km. Selvom det allerede var sidst i september, var solen stadig så skarp, at det føltes som højsommer. Vi ankom omkring klokken 13, blev der i cirka en time og kørte derefter videre mod Pohang. Jeg gennemgår det hele én del ad gangen sammen med de billeder, jeg selv tog.

Den gyldne King Kong slår én omkuld allerede på parkeringspladsen

Når man parkerer og stiger ud, står den kæmpestore gyldne King Kong lige der. Første gang man ser den, bliver man ærligt talt lidt chokeret. Den er næsten på størrelse med bygningen, så man kan se den på lang afstand. Det er sådan et sted, hvor man næsten ikke behøver navigation for at finde frem. Parkeringspladsen er også ret stor, så selv i weekenden virkede det ikke som et sted, hvor parkering ville være et stort stressmoment. Mange caféer i Yangnam-området har små parkeringspladser, men her var der tydeligt mere luft.

For at give en idé om størrelsen: På billedet med min kone bagfra når hun knap nok op til figurens underarm. Når et menneske står ved siden af, føles skalaen virkelig voldsom. Hvis man kigger tæt på, er overfladen fyldt tæt med tandhjul, motordele og andre metalstykker. Det er upcycling-kunst, men ikke sådan noget, der bare er kastet sammen hurtigt. Det er tydeligt, at der er lagt en del arbejde i skulpturen. Jeg så faktisk ingen gå forbi uden at tage et billede.

En indgang der føles som at gå ind i et slot

Indgangen er heller ikke lille. Jeg troede først, at det kun var gorillaen, der var stor, men selve døråbningen ind til caféet er også lavet som en kæmpe bue. Loftet åbner sig højt op, og stenvæggene fortsætter langs begge sider, så man får følelsen af at gå ind i et slot. Over buen hænger et stort skilt, og passagen bliver gradvist smallere, så man næsten automatisk bliver trukket ind mod caféets indre. Det er ikke bare en almindelig dør. Indgangen er en seværdighed i sig selv.

Indenfor i Kongen Café — et kæmpestort rum med forskellige temaer

Når man kommer ind, bliver man først overrasket over størrelsen. Det første område har blå vægge, skjolddekorationer, lamper der ligner gadelygter og endda en Iron Man-figur. Bordene står med god afstand, og stolene er i stof, så de var helt fine at sidde i længe. Jeg havde hørt, at der også var en børnezone, og helt ærligt ligner den her del allerede noget, børn ville synes føles lidt som en forlystelsespark.

Havsalen med lysekroner på stribe

Det er dog først i den inderste sal, at stemningen virkelig skifter. Der hænger flere store krystallysekroner i loftet, og de er ikke små. De ser mere ud som noget fra en hotellobby end fra et café. Lige ved siden af er de store glasvinduer mod havet, så lyset fra lysekronerne og lyset fra himlen blandes i rummet. Stolene derinde er sorte metalstole, men ryggen er bred nok til, at de faktisk var mere komfortable, end jeg havde regnet med. Metallet føltes dog lidt køligt, selv i slutningen af september.

Hvor lang er salen? Man kan næsten ikke se enden. På den ene side er der havudsigt gennem glas, på den anden side murstensvæg og europæisk inspirerede falske vinduer. Der står også gule veloursofaer og gadelygter rundt omkring, så det er faktisk sjovt bare at gå rundt og vælge plads. I weekenden skulle det være ret travlt midt på dagen, men den dag jeg var der, en hverdag i slutningen af september, var der så roligt som på billedet.

Fra den modsatte side ser det sådan ud. Rækker af hvide stole fortsætter langs vinduerne, og mellem store plantekrukker står bordene. Lysekronerne hænger gentaget helt ned gennem loftet, og på afstand så det virkelig flot ud. Det er præcis samme rum som før, bare fra en anden vinkel, men stemningen føles alligevel lidt anderledes. Fordi man kan se udsigten næsten uanset hvor man sidder, er det ikke sådan et sted, hvor man bliver stresset over at finde den ene rigtige plads.

Det østlige hav lige foran vinduespladsen

Hvis man sætter sig ved vinduet, er det det her, man ser. Havet ligger bogstaveligt talt lige foran dig. Gennem glasset får man kystlinjen, klipperne og endda vindmøller langt ude i horisonten på én gang. Min kone stod her ret længe og bare kiggede ud. Jeg sagde, at vi godt kunne sætte os, men hun ville lige se lidt mere. Man kunne også se en græsplænehave nedenfor, og senere fandt jeg ud af, at man faktisk kan gå derned.

Der er også siddepladser ude på terrassen på anden sal. Det er den del, hvor man kan sidde ude og få havluften direkte i ansigtet. Bag glasgelænderet åbner udsigten sig mod både græsplænehaven og havet. Sæderne er sofaagtige med puder, så hvis man først sætter sig der, får man hurtigt lyst til bare at blive siddende. På en dag med godt vejr virker det som et sted, der må være endnu bedre end indendørs. Vinden var mærkbar i slutningen af september, men det er jo også lidt det, der giver et kystcafé sin charme.

En europæisk væg som føles som endnu et café inde i caféet

Hvis man ser på væggen, har de nærmest bygget facaden af et europæisk gadecafé inde i rummet. Et skilt, buede vinduer og grønt glas, der minder om farvet glas. Det føles virkelig som om der står endnu et lille café inde i det store café.

Det er heller ikke kun gorillaen, der er der. Inde i den bagerste del står der to andre enorme metalskulpturer. Med økse og skjold. De er bygget af tandhjul og motordele, så det ligner samme type upcycling-kunst som den gyldne gorilla udenfor. Selv når man sidder og drikker kaffe ved siden af, glider blikket hele tiden derhen.

Tæt på ser detaljerne sådan ud. Økse i den ene hånd, skjold i den anden. Figuren står inde i en glaskasse, og fordi den næsten når loftet, er det faktisk svært at få den rigtige skala med på et foto. I virkeligheden føles den ret overvældende.

Skulpturer og fotosteder gemt rundt i hele caféet

Der er også en King Kong inde i caféet. Den her er gylden og ser ud, som om den bryder ud gennem væggen. Selv tænderne skinner i sølv, så den ser lidt skræmmende ud, men sammen med den sort-hvide bygningsbaggrund bagved bliver det på en mærkelig måde virkelig fedt. Der var seriøst mange, der tog billeder her.

Langs den europæiske væg står orange og gule veloursofaer på række. De falske vinduer og gadelygterne på væggen giver en mærkelig illusion af, at man sidder ude på en terrasse. Hvis man går efter billeder, var det her nok det bedste sted.

Går man lidt længere ind, skifter stemningen igen. Mellem farverige facader står der pludselig metalskulpturer, og ovenfra hænger ranker ned. Det føles mere som at gå rundt i en temagade i en forlystelsespark end i et café. Min kone og jeg brugte overraskende lang tid bare på at vælge, hvor vi skulle sidde.

Der var også sådan noget her på væggen. En lille altan, lavet helt rigtigt, med blomsterpotter hængende og endda gardiner. Sådan en detalje havde jeg ærligt talt ikke regnet med. Jeg troede først, det bare var et stort café, men der dukkede hele tiden små ting op, man havde lyst til at kigge nærmere på.

Det her var så endnu en skulptur, en ridder i rustning. Han står med sværdet plantet i jorden, og hvis man sammenligner med de hvide stole ved siden af, er han cirka på højde med to mennesker. Sammen med de europæisk inspirerede facader bagved føles det næsten som at stå midt i en middelalderlandsby.

Det er den vinkel, hvor man ser rummet som helhed. Lysekroner, europæiske vægge, metalskulpturer og farverige sofaer i én ramme. Det er stort, ja, men ikke på den måde hvor det bare føles tomt. Fordi hvert område har sit eget tema, bliver man ikke træt af at gå rundt.

Bageridisken hvor man kigger på havet mens man vælger brød

Man kan se havet allerede fra bestillingsområdet. Bag bageriudstillingen er der et stort buet vindue, og hvis man løfter blikket, mens man vælger kage, ligger det østlige hav lige dér. Et café, hvor man står og vælger brød mens man samtidig kigger ud over havet, havde jeg aldrig været på før.

Gennem glasset kan man se terrassesæderne, og hvis man sidder derude, er havet virkelig lige foran én. Horisonten strækker sig mellem fyrretræerne, og helt ærligt var udsigten alene nok til at gøre stedet værd at stoppe ved. Det er sådan et sted, hvor man kan sidde stille med en kop kaffe og bare falde lidt hen.

Når man står ude på terrassen, ser det sådan her ud. Bag fyrretræerne breder det østlige hav sig ud, og på klare dage kan man endda se skibe passere. Nedenfor fortsætter både græsplænehaven og vandrestien ved Jusangjeolli. Den sti går mellem Eupcheon Havn og Haseo Havn over cirka 1,7 km og fører lige forbi klippeformationerne, der er udpeget som naturmindesmærke nr. 536. Helt ærligt: Uanset hvordan kaffen smager, er den udsigt alene nok til at tage turen. Efter en dag med templer og gravanlæg føltes det lidt som at køre fra en historisk by og pludselig stå ved Vesterhavet.

Bageriet i Kongen Café — godt udvalg selv på en stille hverdag

Bageridelen virkede også gennemtænkt. Der lå mangokage, chokoladekage og tiramisu pænt i montren. For kagestykker var størrelsen ret generøs, og de så også så gode ud, at det faktisk var sjovt at stå og vælge.

Det første jeg lagde mærke til, var et flødefyldt brød med en chokoladeplade stukket i, hvor navnet på bageriet stod på. Masser af flødeskum og kiwi ovenpå. Der stod også tiramisu ved siden af, og hele dessertlinjen så egentlig ud, som man gerne vil have den i et rigtigt bagericafé.

Det her virkede som deres signaturbrød: et gorilla-brød. Sort dej med et hvidt ansigt lige på midten, og det var faktisk ret sødt. Der var også croissanter, saltbrød og hvidløgsbaguette. Den dag jeg var der, altså en rolig hverdag uden for højsæsonen, var der næsten ingen gæster, men alligevel var bakkerne fyldt ret godt op. Der findes store caféer, hvor der i lavsæsonen bare ligger to-tre triste brød tilbage. Det var heldigvis ikke sådan her.

Saltbrød, cremebrød og gorilla-brød lå pænt opdelt i hver deres rum, og det hele så friskbagt ud. Croissanterne havde også tydelige lag. Udvalget var ikke enormt, men det var solidt og godt bygget op.

Der var også rouladekager. Kiwi-rulle og blåbærrulle lå på glasfade, og snittene var så pæne, at de så hjemmelavede ud. Der var også noget med figner. Kun på dessertdelen alene kunne stedet godt måle sig med et godt lokalt bageri.

Croffins og saltbrød lå der mest af. Croffins så sprøde ud udenpå og ret tunge på den gode måde, og på saltbrødet kunne man se saltkornene ovenpå, så det lignede noget, der lige var kommet ud. Hvis montren er så fyldt på en stille hverdag, må den være helt proppet i højsæsonen.

Signaturdrikke — Kongens einspänner og kanelcreme-latte

Jeg bestilte Kongens einspänner, 7.000 won, altså cirka $5. Det er en af deres signaturdrikke, en stil med kraftig espresso og et tykt lag creme ovenpå. Den bliver serveret i et glas med logo, og bare visuelt så kombinationen af den mørke espressodel og den tunge creme ret flot ud.

Min kone valgte kanelcreme-latte, også 7.000 won, cirka $5. Den var lysere end einspänneren, og cremelaget virkede blødere. Hun valgte den, fordi hun godt kan lide kanel, og ifølge hende kom kanelsmagen fint frem uden at blive for tung.

Her tog jeg et billede af dem begge ved vinduet. Til venstre den mørkere einspänner, til højre den lysere kanelcreme-latte. Bagved kan man se havet og en klippeø, og hele scenen så ærligt talt ret gennemført ud. Smagsmæssigt var begge to bare søde og helt okay. Ikke sådan noget, hvor man tænker, at man må tilbage kun for kaffen. Men foran den udsigt betød det faktisk ingenting. Jeg spurgte senere min kone, hvad hun huskede bedst fra den drink, og hun sagde bare havet. Jeg havde det på samme måde. Man kommer ikke primært her for kaffens smag, men for lige at få ro i hovedet med udsigten og rummet omkring sig.

Priser i Kongen Café og besøgsinfo

Menuen kører på en skærm over disken. Den er tosproget, så udlændinge kan læse sig nogenlunde frem, men selve bestillingen skal stadig klares på koreansk. Billigt er prisniveauet ikke. Americano ligger omkring $3, latte-drikke omkring $5, smoothies cirka $4 til $6 og safter op til omkring $7. Sammenlignet med caféer inde i Gyeongju centrum er det klart dyrere, men når man ser placeringen og udsigten, forstår man hurtigt, at man også betaler for havet. Bare som reference: Det var priserne ved mit besøg i september 2025, så de kan selvfølgelig ændre sig senere.

Sådan kommer du til Kongen Café, og hvad der er i nærheden

Fra centrum af Gyeongju tager det cirka 30 til 40 minutter i bil at komme til Kongen Café, omkring 20 km. Hvis man som os kommer fra Seokguram eller Bulguksa, er det også omtrent 40 minutter. Det er teoretisk muligt med offentlig transport, men busserne går ikke særlig tit, så det er besværligt at få det til at passe. Jeg ville personligt klart vælge lejebil eller taxa.

Lige ved caféet fortsætter gangstien langs Jusangjeolli-klipperne. I nærheden ligger også små fiskerlandsbyer som Eupcheon Havn og Haseo Havn, så det giver mere mening at gøre det til en halv dags tur i stedet for bare et hurtigt kaffestop. Jeg havde selv ikke tid til at gå ruten denne gang, men næste gang vil jeg helt sikkert gøre det.

Kan det betale sig? — Min ærlige konklusion

Helt ærligt: Det er lidt besværligt at komme dertil. Fra centrum af Gyeongju er det et stykke væk, offentlig transport er ikke særlig praktisk, og Yangnam-kysten er ikke det mest klassiske stop på en almindelig Gyeongju-rute. Men kyststeder er jo tit netop sådan. Hvis det lå lige ved centrum, ville det nok heller ikke føles som et rigtigt stop ude ved havet. Og selv med de små ulemper var udsigten og rummet her gode nok til, at jeg slet ikke fortrød turen.

Især hvis man på en Gyeongju-rejse begynder at blive lidt mæt af templer, grave og historiske steder, er det her et virkelig godt sted at få et pusterum med havudsigt. Kan man tage børn med? Ja, uden problemer. Der er både børnezone og sandlegeplads udenfor. Jeg har også hørt, at stemningen ved solnedgang skulle være rigtig flot, men jeg var der omkring klokken 13 og fik det ikke selv at se.

Om sommeren må terrassen være fantastisk med havvinden, mens jeg om vinteren nok hellere ville vælge de varme pladser indenfor bag de store ruder. I slutningen af september var det stadig næsten sommerligt varmt om dagen, men vinden fra havet gjorde, at terrassen stadig var behagelig.

Hvis du i Gyeongju ikke kun vil se de kendte historiske steder, men også gerne vil helt ud til kysten, så er det her et rigtig godt mellemstop. Ikke fordi kaffen er det mest imponerende, men fordi udsigten, rummet og kyststien tilsammen giver en oplevelse, der bliver hængende.

Dette opslag blev oprindeligt udgivet på https://hi-jsb.blog.